Kategoriarkiv: Klubben

Tårnslutspil

Hvis et skakparti når til slutspillet, er det her partiet bliver afgjort. Tårnslutspil er vigtigt at mestre. I morgen øver vi tårnslutspil.
Kom til træning og hyggeskak i morgen 7/9- og du kan stadig nå at være med i vores efterårsturnering, der starter næste mandag 14/9. Se de 18 tilmeldte på linket nedenfor.

Sæsonen er begyndt!

Hej Alle!

Ja, sæsonen er begyndt. Hold øje med hjemmesiden og kalenderen. Dér vil indbydelserne til hurtigturneringen (begynder 24. august) og efterårsturneringen (begynder 14. september) snart blive offentliggjort.

Husk også generalforsamlingen på mandag. Det er er vigtigt at møde op her.

I mellemtiden kunne man jo overveje at deltage i fx

Festugeturneringen 2015

Klubarrangement 30. marts

Vi fortsætter med de nye klubaftener, hvor vi har mulighed for at lære hinanden bedre at kende – Og også lære lidt mere om det ædle spil.

Mandag vil Erik og Claus dele programmet mellem sig. Vi skal se eksempler på afdækkerskak og meget andet godt.

Kom og vær med!

Nyt medlem og referat fra 2. marts

Introduktionen af de nye hyggeaftener var en kæmpesucces!

Vi byder også velkommen til klubbens nyeste medlem, Steffen, som deltog for første gang. 🙂

Erik begyndte aftenen med at vise nogle kombinationer over temaet “mat på 8. række”, og alle deltog i diskussionerne ganske livligt. Se det nye klubblad for nogle af de stillinger, vi kiggede på.

Herefter viste Kjeld spontant et parti, der klart demonstrede, hvordan man ikke skal spille…

Vi sluttede aftenen med en 9-runders turnering, hvor alle kunne prøve at spille både Hvid og Sort i nedenstående stilling:

Det siges, at Capablanca studerede 1000 bonde-tårn-slutspil som ung. Erik demonstrede i hvert fald, at det kan betale sig at lave sit hjemmearbejde. Han vandt alle sine Hvide partier og måtte kun afgive tre remiser.

I alt scorede Hvid 2/3 i 45 partier, kun 7 endte remis.

Husk tilmelding til forårsturneringen!


Bent Slottved

Lidt billeder fra aftenen:

[huge_it_slider id=”8″]