Kategoriarkiv: Klubturnering

Intern klubturnering for Vejlby Risskov skakklub. Vejlby Risskov skakklub afholder turneringer i alle formater, fra lyn turnering og hurtigskak til det klassiske tidsformat, med 90 minutter til 40 træk.

Juleafslutning

Sidste mandag afholdte klubben den traditionelle juleafslutning. Festudvalget bestående af Frank, Peter og Ole S. havde sørget for god mad, ris à mande, snaps, kolde øl og pakkeleg. Vi afsluttede med den lige så traditionelle lyn-turnering om klubmesterskabet i lyn, som Eivind vandt med 7/7.

Vi holder nu juleferie frem til 6/1, hvor vi starter igen med skoleskak, klubkamp og hyggeaften. Inden da kan man nå at deltage i to hurtigturneringer: Silkeborgs juleturnering den 28/12 og Årets første træk den 4/1.

Vores egne Vinterturnering er udskudt en uge (start 20/1) for at gøre plads til at vi kan få afsluttet vores hurtigturnering (13/1), som jo som bekendt blev forstyrret af strømafbrydelse.

God jul og godt nytår.

Efterårs EMT slut

Vores efterårsturnering blev færdigspillet i mandags, og slutresultatet blev

Gruppe 1

  1. Claus Vangsgaard (6/7)
  2. Lars Michael Agergaard (5/7)
  3. Ole Schmidt (4,5/7)

Gruppe 2

  1. Thor Kejser (5/7)
  2. Poul Guldbæk Olesen (4,5/7)
  3. Johnny Sparvang (4/7)

Gruppe 3

  1. Søren Karlberg (6,5/7)
  2. Adam Ørregaard Vierø (6/7)
  3. Anton Ramus (5/7)

Desuden var der er præmiegruppe i den sidste gruppe for spillere under 1400.

  1. Magnus Klitgaard Eivindsson (4/7)
  2. Carsten Leed (3,5/7)