Kategoriarkiv: Klubturnering

Intern klubturnering for Vejlby Risskov skakklub. Vejlby Risskov skakklub afholder turneringer i alle formater, fra lyn turnering og hurtigskak til det klassiske tidsformat, med 90 minutter til 40 træk.

Hyggeaften 28/10 + turneringer

Næste mandag (28/10) skal andetholdet i ilden på udebane mod Syddjurs, men alle os andre har som sådan ikke noget skakligt på kalenderen. Derfor arrangerer vi en lynturnering med start kl. 19:00 næste mandag, og efter den tager vi eventuelt noget teori eller gennemgang af partier. Vi vender det på hovedet, fordi så kan vores yngre spillere få muligheden at spille med i lynturneringen.

VRS adventsturnering: Som noget nyt har vi flyttet vores traditionelle hurtigturnering i august til november/december. Den foregår som den plejer, og løber over to mandage med start 25/11.

Partier fra klubturneringen

Et par partier fra klubturneringen, som alle udmærker sig ved at være på 17 træk eller mindre.

Skakturneringer

Efter sommerferien afholder vi vanen tro en 7-runders efterårsturnering, denne gang med start 2/9. Du kan allerede tilmelde dig, hvis du har tænkt dig at deltage.

I løbet af sommerferien afholder Syddjurs en 5-runders turnering i uge 30 – Syddjurs Sommerskak. En VRS’er er allerede tilmeldt, og skulle der være flere plejer det at være mulighed for samkørsel.

Skanderborg arrangerer atter i år Smuk Skak Weekend EMT, en 5-runders turnering henover weekenden 23/8-25/8.

Aarhus Festugeturnering arrangeres i år af Viby Skakklub i forbindelse med klubbens 90 års jubilæum. Turneringen afvikles efter samme opskrift som Smuk Skak: en 5-runders turnering henover en weekend, denne gang weekenden 6/9-8/9. Der er kun plads til 80 deltagere, så det er med at få meldt sig til mens man endnu kan.

Hvis man er mere til lynskak, så afholder Horsens Skakklub en Sensommerlyn turnering den 13/8.

Hurtigskakturnering færdigspillet

Vores hurtigskakturnering blev færdigspillet i mandags. Resultat blev

 

Første plads: Lars Michael Agergaard, VRS – 6/8

Anden plads: Vadim Kobal, VRS – 6/8

 

Præmiegruppe 1

Første plads: Henrik Vedel Kristensen, Silkeborg – 5/8

Anden plads: Robert Skytte, Aarhus/Skolerne – 4,5/8

 

Præmiegruppe 2

Første plads: Thor Kejser, VRS – 5,5/8

Anden plads: Jens Jacob Prasse, VRS – 5/8

 

Præmiegruppe 3

Første plads: Claus Gamborg, Randers – 4/8

Anden plads: Hans Jørgen Mikkelsen, VRS – 3,5/8

 

Præmiegruppe 4

Første plads: Magnus Klitgaard Eivindsson, VRS – 3,5/8

Anden plads: Mathias Rosenberg Mørch, VRS – 3,5/8

Der var en ekstra præmie for bedste VRS junior, men da Magnus og Mathias allerede havde fået en præmie, og man kun kunne vinde en præmie, så tilfaldt denne Johan Tolstrup Christensen, som spillede sin første DSU turnering.