Det næste parti i rækken af partier til kåringen af årets parti. Ligger du inde med et helt særligt parti, så send det ind til partier@vrsk.dk.
Kategoriarkiv: Partier
Årets parti (1)
Som tidligere nævnt kører der en separat turnering gennem 2022, hvor vi kårer årets parti. Alle kan være med, og partier kan sendes til partier@vrsk.dk, hvorefter de vil blive lagt ud på siden her, så medlemmer kan have en mulighed for at stemme på dem.
Det optimale format for indsendte partier er PGN (skakprogrammer kan lave dem) men alle formater accepteres.
Første bidrag ses her
Kombination fra klubturneringen
I sidste runde af klubturneringen var følgende stilling på brættet efter ca. 24 træk (frit fra hukommelsen). Hvid spillede sin springer tilbage til d3 og vandt i slutspillet, men partiet kunne have været afgjort lidt før, hvis hvis hvid havde set kombinationen i stillingen.
Slutspil fra holdkamp
Førsteholdet spillede i sidste runde holdkamp imod Syddjurs, hvor vi desværre tabte 3,5-4,5. Et af de partier, hvor vi kunne have reddet en halv for at få uafgjort var mit eget, hvor vi efter 51 træk var kommet ud i et slutspil med springer og løber på hver sin side.
Stillingen er sådan set helt lige. Løberens større rækkevidde er en fordel i denne type slutspil, hvor der er bønder på begge fløje, men til gengæld har hvid en fjern fribonde på a-linjen, som jeg havde sat mit lid til.
Kåring af årets parti
Du har sikkert prøvet at spille et rigtig spændende parti og så bagefter siddet derhjemme og glædet dig over det. Men måske er der også andre, der kunne få glæde af at se på dit parti. Derfor forsøger vi nu: KÅRING AF ÅRETS PARTI.
Formålet er at forsøge at tilføje noget nyt og interessant og forhåbentlig bidrage til, at flere “kommer ud af busken” og måske gøre hyggeaftenerne mere varierede.
Det kommer til at foregå ud fra følgende præmisser:
- Alle medlemmer kan deltage med et eller flere partier.
- Partiet skal være spillet i det pågældende år og med deltagelse af et eller to af klubbens medlemmer. Det behøver dog ikke at være et parti, du selv har spillet, du må gerne indsende et parti, som et andet klubmedlem har spillet, men som han selv er for genert til selv at komme frem med.
- Partiet skal have været med i en turnering. Så desværre, det fine parti du spillede mod din fætter hjemme i dagligstuen kan ikke komme i betragtning.
- Partiet indsendes til bestyrelsen med de relevante og gerne udførlige kommentarer.
- Det bringes her efter på klubbens hjemmeside. Dersom indsenderen ikke ønsker dette, kan det i stedet udsendes som mail til medlemmerne.
- Det vil selvfølgelig være fint, hvis partiet har været gennemgået ved en hyggeaften, men det er ikke noget krav.
- Vinderpartiet kåres ved en afstemning blandt klubbens medlemmer ved spilleårets slutning. Bemærk at det er indsenderen, der vinder præmien, altså ikke nødvendigvis den, som har vundet det pågældende parti.
- Ved spilleåret forstås tiden fra Efterårs EMT 2021 (august 2021) og frem til 3 uger før juleafslutningen 2022. Der skal jo også lige være tid til at foretage en afstemning.
- Vinderpartiet (eller partierne) belønnes med en beskeden præmie, der overrækkes ved juleafslutningen 2022.
- Det vil forventeligt være de dygtigste og højest ratede spillere, der kan fremvise de bedste partier. Så for at sikre, at alle får en chance, vil vi have flere præmier inddelt efter ratinggruppe, såfremt der indsendes partier nok til dette.
GOD FORNØJELSE