Kategoriarkiv: Partier

Kåring af årets parti

Du har sikkert prøvet at spille et rigtig spændende parti og så bagefter siddet derhjemme og glædet dig over det. Men måske er der også andre, der kunne få glæde af at se på dit parti. Derfor forsøger vi nu: KÅRING AF ÅRETS PARTI.
Formålet er at forsøge at tilføje noget nyt og interessant og forhåbentlig bidrage til, at flere “kommer ud af busken” og måske gøre hyggeaftenerne mere varierede.
Det kommer til at foregå ud fra følgende præmisser:

  1. Alle medlemmer kan deltage med et eller flere partier.
  2. Partiet skal være spillet i det pågældende år og med deltagelse af et eller to af klubbens medlemmer. Det behøver dog ikke at være et parti, du selv har spillet, du må gerne indsende et parti, som et andet klubmedlem har spillet, men som han selv er for genert til selv at komme frem med.
  3. Partiet skal have været med i en turnering. Så desværre, det fine parti du spillede mod din fætter hjemme i dagligstuen kan ikke komme i betragtning.
  4. Partiet indsendes til bestyrelsen med de relevante og gerne udførlige kommentarer.
  5. Det bringes her efter på klubbens hjemmeside. Dersom indsenderen ikke ønsker dette, kan det i stedet udsendes som mail til medlemmerne.
  6. Det vil selvfølgelig være fint, hvis partiet har været gennemgået ved en hyggeaften, men det er ikke noget krav.
  7. Vinderpartiet kåres ved en afstemning blandt klubbens medlemmer ved spilleårets slutning. Bemærk at det er indsenderen, der vinder præmien, altså ikke nødvendigvis den, som har vundet det pågældende parti.
  8. Ved spilleåret forstås tiden fra Efterårs EMT 2021 (august 2021) og frem til 3 uger før juleafslutningen 2022. Der skal jo også lige være tid til at foretage en afstemning.
  9. Vinderpartiet (eller partierne) belønnes med en beskeden præmie, der overrækkes ved juleafslutningen 2022.
  10. Det vil forventeligt være de dygtigste og højest ratede spillere, der kan fremvise de bedste partier. Så for at sikre, at alle får en chance, vil vi have flere præmier inddelt efter ratinggruppe, såfremt der indsendes partier nok til dette.

GOD FORNØJELSE


Partiafslutninger

Vi fik sparket vores online turneringer i gang igen. Vi var 6 deltagere, og det blev derfor kun spillet tre runder, som undertegnede vandt med 3/3 … hvilket var aldeles ufortjent, som de tre parti gennemgange nedenfor vil vise.

Første parti var mod Leif. Vi fulgte teorien i Engelsk åbning, hvilket mundede ud i stillingen nedenunder.

Næste parti var mod Jørgen Frank. Jørgen vandt en bonde for det rene ingenting, men på en eller anden måde fik jeg nogenlunde udlignet, men heller ikke mere.

Sidste parti var mod Thor Kejser. Vi har spillet Morra Gambit i Siciliansk et par gange, og det har været kendetegnede at Thor har haft nogle vildt gode stillinger med hvid, som jeg dog har formået at svindle mig ud af på den ene eller den anden måde. Denne gang var det på et meget tyndt hængende hår, så jeg bliver vist nødt til at finde noget mere effektivt af spille mod denne åbning for næste gang går den vist ikke.

Jeg HAR købt lottosedler i stor stil!

Hjemmeforberedelsen

Nogle gange har man et parti, hvor det hele lykkes. Jeg føler selv, at jeg har haft en del af dem i vores netop afsluttede efterårs EMT. Der var et par partier, hvor jeg lavede lange åbningsforberedelser hjemmefra, og i dem alle kom jeg ud i de stillinger jeg havde forberedt mig på, så timerne brugt om aftenen på diverse varianter var i sidste ende godt givet ud, især i sidste runde.

Jeg havde luret, at Johnny spillede denne variant med hvid i et parti tidligere i turneringen, og det er tilfældigvis en variant jeg selv har spillet nogle gange med sort. Jeg brugte måske 10-20 timer hjemmefra, men til gengæld brugte jeg kun 13 minutter ved brættet, hvilket alt sammen nærmest var opsparet tid i form af 30 sekunder pr. træk (uret stod på 1:29:26 da partiet var slut).

Parti fra holdkamp

VRS slog som bekendt Randers 4-0 i D-rækken. Carsten spillede et fint parti, hvis afslutning han har kommenteret nedenunder. Ved korrekt spil er slutspillet helt vundet for hvid, men Carsten finder en fin lille kombination, som afgør partiet.

 

Leif – Torben

Et parti fra vores Efterårsturnering 2020.