Kategoriarkiv: Skak for børn

Skak for børn. Skak indhold målrettet børn i folkeskolen, hvor de kan lære noget mere om skak og sammen med andre elever deltage i skoleskak turneringer. Vejlby Risskov skakklub har undervisning med fokus på elever i folkeskolen, hvor alle kan deltage uanset niveau.

Herredsvang GP

Næstsidste runde i Aarhus Skoleskak grandprix blev afholdt i Herredsvang i Aarhus i dag.

I gruppe D stillede Matti og Mads op. Her gik det bedst for Matti, som med 4/5 opnåede en andenplads og også vandt det indbyrdes opgør i sidste runde. Mads kom ind på en delt fjerdeplads, men gik glip af en pokal grundet værre korrektion.

 

I gruppe F stillede to oprykkere fra sidste runde op: Nohr og Cornelius. Her gik det bedst for Nohr, som fik 3,5 af syv mulige, og lige akkurat gik glip af en pokal. For Cornelius blev det en hård omgang med 0 point, men modstanden i F-gruppen er også lidt hårdere end i nybegyndergruppen.

I nybegyndergruppen stillede Anker og Arses op. Her gik det bedst for Arses, som med 4,5 af syv mulige fik en tredjeplads, mens Anker med 4 point fik en femteplads. Begge fik en pokal.

 

 

Hyggeaften og udsatte partier

De yngste mødte troligt op for at få fat i præmierne fra sidste mandag. Af en eller anden årsag blev alle gulerødderne spist, mens der var slikkepinde til overs.

Vi gennemgik nogle opgaver fra DM i opgaveløsning, og nogle enkelte gennemgik også Bronzespringeren. For første gang var der én der formåede at løse opgave 1 i første hug.

Kl. ca. 18:00 startede lynturneringen, hvor nogle af de yngste fik lov til at prøve kræfter mod de lidt ældre spillere. Som forventet klarede de etablerede spillere sig bedst, men der var kamp til stregen i mange partier og også en enkelt gevinst eller to til de yngste.

Kl. 19:00 gik de udsatte partier i gang, mens vi inde ved siden af spillede lidt hjerne-arm skak og Hnefatavl.

Randers GP

Sidste weekend var der endnu en runde i skoleskak grandprix, denne gang i Randers.

I dagens anledning, var grupperne A, B, C og D slået sammen, så Matti – som spiller i gruppe D – var oppe imod overmagten. Han klarede sig dog helt fint, og opnåede en samlet 3. plads foran en del spillere som repræsenterer grupper over ham. En halv i sidste runde mod Robert Skytte var måske også en bedre præsentation en selve placeringen.

 

Grupperne E og F var også slået sammen, og her spillede Viggo og Laurits. De fik henholdsvis 3 og 2,5 point, hvor førstepladsen i gruppen lå på 3,5 point.

I nybegyndergruppen var der hele 25 spillere, hvoraf de 4 var fra VRS. Bedst gik det for Nohr, som fik 5 point ud af 8 og sluttede på en 5. plads. Arses fik 4,5 point og sluttede på en 11. plads, mens Anker var lige i hælene på en 12. plads med 4 point. Pelle fik ikke spillet hele turneringen, men startede godt med 2 gevinster. Samlet set blev det til en 23. plads.

22 slikkepinde og 11 gulerødder

Matti havde vovet sig ud på tynd is ved at udfordre alle de mindre børn til en omgang simultan. Der stillede hele 11 børn op, og motivationen var i top, da ethvert point tab til Matti resulterede i enten slikkepinde eller gulerødder til alle deltagere.

Luna, Aksel, Nohr, Viggo, Aksel, Ammaar, Laurits, Cornelius, Pelle, Anker og Arses klar til kamp.

Ret hurtigt fik de luret, at Matti blev ret presset på tiden, da de 25 minutter slet ikke var nok tid, så Matti fik tilføjet lidt ekstra undervejs. På brætterne så det også sort ud for Matti, da han bestemt ikke stod bedre på alle brætter, men med lidt større rutine plus udnyttelse af at modstanderne trak lidt for hurtigt, så lykkedes det til at minimere pointtabet til 3 remiser, hvoraf de to var klare tabsstillinger. Nohr valgte en omgang gulerødder, mens Aksel P. og Arses tog slikkepinde. Præmierne bliver udleveret næste mandag.