Kategoriarkiv: Juniorskak

Skak for børn og unge. Skak indhold målrettet børn i folkeskolen, hvor de kan lære noget mere om skak og sammen med andre elever deltage i skoleskak turneringer. Vejlby Risskov skakklub har undervisning med fokus på elever i folkeskolen, hvor alle kan deltage uanset niveau.

Randers GP

Sidste weekend var der endnu en runde i skoleskak grandprix, denne gang i Randers.

I dagens anledning, var grupperne A, B, C og D slået sammen, så Matti – som spiller i gruppe D – var oppe imod overmagten. Han klarede sig dog helt fint, og opnåede en samlet 3. plads foran en del spillere som repræsenterer grupper over ham. En halv i sidste runde mod Robert Skytte var måske også en bedre præsentation en selve placeringen.

 

Grupperne E og F var også slået sammen, og her spillede Viggo og Laurits. De fik henholdsvis 3 og 2,5 point, hvor førstepladsen i gruppen lå på 3,5 point.

I nybegyndergruppen var der hele 25 spillere, hvoraf de 4 var fra VRS. Bedst gik det for Nohr, som fik 5 point ud af 8 og sluttede på en 5. plads. Arses fik 4,5 point og sluttede på en 11. plads, mens Anker var lige i hælene på en 12. plads med 4 point. Pelle fik ikke spillet hele turneringen, men startede godt med 2 gevinster. Samlet set blev det til en 23. plads.

22 slikkepinde og 11 gulerødder

Matti havde vovet sig ud på tynd is ved at udfordre alle de mindre børn til en omgang simultan. Der stillede hele 11 børn op, og motivationen var i top, da ethvert point tab til Matti resulterede i enten slikkepinde eller gulerødder til alle deltagere.

Luna, Aksel, Nohr, Viggo, Aksel, Ammaar, Laurits, Cornelius, Pelle, Anker og Arses klar til kamp.

Ret hurtigt fik de luret, at Matti blev ret presset på tiden, da de 25 minutter slet ikke var nok tid, så Matti fik tilføjet lidt ekstra undervejs. På brætterne så det også sort ud for Matti, da han bestemt ikke stod bedre på alle brætter, men med lidt større rutine plus udnyttelse af at modstanderne trak lidt for hurtigt, så lykkedes det til at minimere pointtabet til 3 remiser, hvoraf de to var klare tabsstillinger. Nohr valgte en omgang gulerødder, mens Aksel P. og Arses tog slikkepinde. Præmierne bliver udleveret næste mandag.

Skoleskak lyn + træning

Til skoleskakstræning nåede vi at få afviklet en lyn-turnering, hvor nogle af de nyere fik lov til at prøve at spille en ratet turnering for første gang. Andre var mere interesseret i at få få fat i et bronzespringer diplom eller at lave simple træningsøvelser.

Der sker ting og sager i den anden time. I forgrunden er Jacob og Matti i gang med lære to yngre spillere at spille slutspil, mens helt i baggrunden spilles et konsultationsparti, hvor der er 2 imod 3 spillere. I midten to gange lyn partier, hvor Viggo i det ene er på vej til at give sin træner tæsk i en halvåben siciliener/wienerparti.

Rosenholm GP

Endnu en omgang skoleskaks grandprix blev afviklet i dag, denne gang Rosenholm GP i Hornslet.

De øverste spillere var slået sammen i en stor gruppe, så Matti fik en del modstand. Han opnåede dog 50% med 3/6 point samme pointtal som nogle ældre spillere, hvilket rakte til en 8. plads.

Laurits vandt nybegynder gruppen sidste gang, så han rykkede op, og havnede i et lidt stærkere gruppe med nogle rutinerede spillere. Han fik dog 4/7 point, og havnede på en 7. plads.

I nybegyndergruppen var der tre spillere med. Viggo var lige for kort til at få en pokal til sidste turnering, men lige som til sidste turnering, så lagde han godt ud med at vinde de første fem runder. Denne gang fortsatte han stimen og endte med at vinde alle syv partier, og havnede på en førsteplads.

Anker og Cornelius har kun været forbi 1-2 gange, men de var helt friske på at prøve en turnering med det samme. Anker fik 3,5 point mens Cornelius fik 3 point, hvilket er et helt godkendt resultat.

 

Viggo med beviset for førstepladsen.