Kategoriarkiv: Juniorskak

Skak for børn og unge. Skak indhold målrettet børn i folkeskolen, hvor de kan lære noget mere om skak og sammen med andre elever deltage i skoleskak turneringer. Vejlby Risskov skakklub har undervisning med fokus på elever i folkeskolen, hvor alle kan deltage uanset niveau.

Midtjysk GP

I lørdags blev endnu et rul i skoleskak grandprix sæson afviklet, denne gang Midtjysk GP i Silkeborg. Fra VRS var der tre spillere med.

De fire øverste grupper (A, B, C og D) var slået sammen, så Matti – som spiller i den laveste D gruppe – fik hård modstand. Han opnåede dog en flot samlet 5. plads ud af 13 spillere, og i D gruppen fik han en andenplads.

 

I gruppen for nye spillere stillede Laurits og Viggo op. Laurits er ikke helt ny, da han også var med sidste gang til DM-kval, hvor han i en samlet E, F, N gruppe klarede sig bedst af alle nybegyndere. Denne gang var det kun 20 nybegyndere i gruppen, og Laurits vandt gruppen med 7/8.

Viggo spillede sin første turnering, og lagde hårdt ud med at vinde de første fem runder og bragte sig således i spidsen, men så gik han lidt i stå i anden halvdel, men opnåede alligevel en flot sjetteplads.

 

Turnerings resultater

Viby efterår 2025

Viby Skakklubs efterårsturnering er færdigspillet, og to VRS’ere stillede op, begge i 1. Klasse. Det gik bedst for Ole Schmidt, som med 5/7 opnåede en anden plads, mens Søren G. Christensen blev nr. 6 med 2/7.

 

Nordre Efterår 2025

Skakklubben Nordre havde også en efterårsturnering, og her stillede 4 VRS’ere op til kamp. I Mester 1 spillede Eivind og han opnåede en 5. plads med 1,5/5 point. I Basis 1 spillede Søren G. Christensen, som også fik 1,5/5 point, men her rakte det kun til en 6. plads. Bedste gik det for Mads Green Toft i Basis 2, som med 3/5 opnåede en 2. plads, mens Matti Johansen i samme gruppe fik en 4. plads med 2/5.

 

Skoleskak DM

Til kvalifikationsturneringen havde Mads Green Toft kvalificeret sig til at deltage i DM for skoleskak, så han stillede op til start i den sidste weekend i november. Han spillede i gruppe B som var slået sammen med den ældre gruppe A, og opnåede en gevinst og en remis, og sluttede på en delt sidsteplads med to andre i et meget rutineret felt.

 

December hurtigskak

Skanderborg Skakklub havde en hurtigskakturnering i december, og her spillede Matti Johansen med. Han opnåede 3/8 point som rakte til en samlet 15. plads i gruppen, men kun en placering væk fra at få en præmie for sin ratinggruppe.

DM-kval

Der blev afviklet kvalifikation til DM i individuel skoleskak i dag. Fra VRS var der fem spillere med: Mads spillede i B-gruppen, Matti og Magnus stillede op i C-gruppen, mens Laurits og Karl stillede op i N-gruppen.

Der blev spillet i tre grupper, hvor A, B og C grupperne var slået sammen, D-gruppen spillede internt mens E, F og N grupperne var slået sammen. I den øverste gruppe klarede Mads sig bedst af VRS spillerne, og med 3,5/5 fik han en samlet andenplads, og med en samtidig andenplads for B-gruppen kvalificerede han sig også til DM, som afholdes sidste weekend i november. Matti fik 3/5 på en syvendeplads, hvilket svarede til en fjerdeplads i C-gruppen og Matti indkasserede derfor endnu en pokal. Magnus fik 2,5/5 på en ottendeplads.

I den sammensatte E, F og N gruppe formåede Laurits at blive bedste nybegynder med 4/7 og dermed førstepladsen. Karl opnåede at vinde et enkelt parti og med 2/7 havnede han på en næstsidste plads. N-gruppen spiller ikke med om kvalifikation til DM.

 

Laurits med pokalen for førstepladsen

Karl er lettere overrasket over at der faktisk står mat og han dermed har vundet sit første turneringsparti nogensinde 

Skanderborg GP

Den årlige skoleskak grandprix sæson i 6. Hovedkreds blev skudt i gang i dag, med en turnering i Skanderborg. For VRS stillede to spillere op: Mads spillede sin første turnering, mens Matti skulle følge op på det fine resultat fra sin første turnering i forrige sæson.

Mads blev rangeret til at skulle starte i C gruppen, hvilket betød, at han skulle op imod en del rutinerede og stærke spillere. Han opnåede 2 point ud af 6 mulige og sluttede med en samlet 8. plads

Matti vandt F-gruppen sidste gang, hvilket betød, at han rykkede op i E-gruppen. Han gjorde dog rent bord i den kombinerede E,F gruppe og med 7/7 fik han endnu en førsteplads.