En glad turneringsvinder beretter

Turneringsvinderen fra vores Jubilæumsturnering har skrevet et indlæg på Facebook om turneringen

“Mugshot – og førsteplads
Har sågu da helt glemt at fortælle om min solo-førsteplads i en 38 mand stor 7-runders schweizer-turnering i skak, der endte ultimo maj, VRS’s 70-års jubilæumsturnering blev kørt med hård hånd, kølig hjerne og den fornødne mængde held – og endte for mit vedkommende med fem gevinster, to x remis, og altså, som nævnt, en solo-førsteplads med tilhørende præmie, som bl.a. bestod af det knapt så kønne krus, du kan se nedenfor.
Men det ér der – og står flot på hylden med de andre memorabilia fra diverse gode placeringer.
Stor, stor ros til arrangørklubben for en velgennemført turnering, optimale spilleforhold, god turneringsledelse og den generelle stemning, der, efter min mening, bør være forbundet med enhver koordineret skakturnering: Krigere på brættet – gentlemen uden for.”