Efterårsturneringen godt fra start

I sidste øjeblik modtog vi tilmelding nr. 26, så vi kan spille med et lige antal i monradgruppen. I den gruppe er det vigtigt, at udsatte partier bliver spillet snarest muligt, og helst senest torsdag efter runden. Bliver partiet spillet senere, indgår partiet i rundelægningen med et midlertidigt remisresultat.
Desværre er der hele seks afbud til anden runde d. 21/9.  De, der melder afbud, bedes aftale ny spilledag med modstanderen,  så vi kan få aftalen på afbudslisten.

Præmierne i efterårsturneringen bliver :

I M gruppen.  Førstepræmie 600 kr.  Andenpræmie 300  kr.  En ratingpræmie til bedst placerede under 1900 i rating på 300 kr. (Ved pointligestilling deles præmierne.)

I B 1 gruppen. Førstepræmie 600 kr. Andenpræmie 400 kr. Tredjepræmie 200 kr.

I B 2 gruppen. Førstepræmie 600 kr. Andenpræmie 400 kr. Tredjepræmie 200 kr. En ratingpræmie til bedst placerede under 1350 i rating  på 300 kr.  ( Placering efter korrektionsberegning).

Tårnslutspil

Hvis et skakparti når til slutspillet, er det her partiet bliver afgjort. Tårnslutspil er vigtigt at mestre. I morgen øver vi tårnslutspil.
Kom til træning og hyggeskak i morgen 7/9- og du kan stadig nå at være med i vores efterårsturnering, der starter næste mandag 14/9. Se de 18 tilmeldte på linket nedenfor.

Klubbens åbne efterårs EMT starter mandag d. 14/9.

Se indbydelsen på dsus turneringssystem og tilmeld jer snarest og inden lørdag d. 12/9.

VRS Efterårs EMT 2015

Vi var kun 12 deltagere i klubbens Efterårshurtigturnering.

Turneringen vandtes af Mads Boe med 6 1/2 p. Andenpræmien gik til Filip Boe 5 1/2 p.

Claus Vangsgård med 5 1/2 p., og Jørgen Frank med 3 1/2 p. vandt de to ratingpræmier.  Se rundeskemaet med alle enkeltresultater nedenfor.

Vi håber på mange flere deltagere- vrsere og gæster – til vores åbne Efterårs Emt.

Klik på linket ovenfor og se de tilmeldte, og glem ikke at skrive jer på listen!

Sæsonen er begyndt!

Hej Alle!

Ja, sæsonen er begyndt. Hold øje med hjemmesiden og kalenderen. Dér vil indbydelserne til hurtigturneringen (begynder 24. august) og efterårsturneringen (begynder 14. september) snart blive offentliggjort.

Husk også generalforsamlingen på mandag. Det er er vigtigt at møde op her.

I mellemtiden kunne man jo overveje at deltage i fx

Festugeturneringen 2015

vrsk.dk