Holdskak 24/25

Holdskak sæsonen for 2024-25 er færdigspillet, og for de tre VRS hold blev det en præstation på det jævne.

 

Mesterrækken 

I Mesterrækken opnåede VRS en delt 5-6 plads ud af 8 hold, hvilket nok er ok taget i betragtning af, at Mesterrækken er blevet forstærket en del efter at 2. Division blev nedlagt, og Skanderborg og Viby rykkede ned.

Mesterrækken er gået over til at spille sine kampe om søndagen med start kl. 12:00, efter sammen facon som man spiller i Divisionsturneringen, og som man også tidligere spillede med i Mesterrækken. Der var dog en del afbud i løbet af turneringen, men heldigvis stod der en skare af reserver klar til at træde til.

Kun to spillere formåede at få spillet alle 7 kampe, og deres præstation var i hver sin ende: Vadim opnåde 6,5/7 og med en imponerende procentscore på 93% var han klart topscorer. Denne præstation resulterer i en rating fremgang på  97 point, sådan at han nu står på 2040 og dermed er den stærkeste aktive spiller i klubben. Tillykke med det!

Claus spillede også alle partier, men med en score på 2/7 opnåede han kun en procentscore på 29%. Resten af spillerne lå imellem disse to, med lidt blandede scorer mellem 33% og 70%.

Spiller Score Kampe  Procent
Bjarke Vangsgård 2,5 6 0,42
Eivind Ortind Simonsen 2,5 4 0.62
Freja Vangsgård 2 4 0,5
Claus Vangsgård 2 7 0,29
Jesper Korsgaard 1 2 0,5
Vadim Kobal 6,5 7 0,93
Anders Michael Nielsen 3,5 5 0,7
Jørgen Rasmussen 2 6 0,33

Reserver på førsteholdet var disse, hvor især Ole Villadsen, Søren Christensen og Thor Kejser var flittige til at træde til når der var afbud.

Spiller Score Kampe  Procent
Lars Michael Agergaard 0,5 1 0,5
Henning Andersen 1 1 1
Ole Skadborg Villadsen 0,5 4 0,125
Søren Graugaard Christensen 1,5 5 0,3
Thor Kejser 1 3 0,33
Sebastian Grau Nielsen 0 1 0,00

 

A-rækken

I A-rækken sluttet andetholdet på en 3. plads ud af 6 hold.

I A-rækken var fremmødet det mest stabile af alle tre hold. Kun tre afbud i alt, hvilket er ret imponerende. To spillere opnåede topscorer værdigheden med 70% score: Thor Kejser og Sebastian Grau Nielsen. De fleste af de andre spillere på holdet scorede også ret pænt, og opnåede en score på 50%.

 

Spiller Score Kampe  Procent
Lars Michael Agergaard 2 4 0,5
Ole Schmidt 2,5 5 0,5
Ole Skadborg Villadsen 1 5 0,2
Søren Graugaard Christensen 2,5 5 0,5
Thor Kejser 3,5 5 0,7
Poul Guldbæk Olesen 2 4 0,5
Sebastian Grau Nielsen 3,5 5 0,7
Hans Jørgen Mikkelsen 1 4 0,25

 

Reserverne på andetholdet var disse.

Spiller Score Kampe  Procent
Jens Jacob Prasse 0 1 0
Søren Karlberg 0 1 0
Frank Jacobsen 1 1 1

 

D-rækken

I D-rækken sluttede vores tredjehold på en sidsteplads af de fire hold, men rækken var ret jævnbyrdig, og inden sidste runde kunne alle 4 hold vinde rækken.

Tredjeholdet udmærkede sig ved, at køre med et rotationsprincip, hvor de ordinære spillere gav plads til, at en række reservespillere fik lov til at spille kampe. Dette var begrundet i, at vi valgte at stille et firemandshold fremfor endnu et ottemandshold, sådan at vi undgik tidligere sæsoners problem med at få stillet hold.

Topscorer på tredjeholdet, og også samlet set den spiller som klarede sig suverænt bedst af alle, blev Anton Ramus med en 100% score over 4 partier, og en rating fremgang på 129 point. Næstbedst på tredjeholdet var faktisk en af reserverne i form af Carsten Leed med 67% score.

Spiller Score Kampe  Procent
Erik Hjorth 2,5 5 0,5
Peter Schleisner 1 5 0,2
Frank Jacobsen 0 1 0
Anton Ramus 4 4 1

 

Disse spillere var reserver på tredjeholdet.

Spiller Score Kampe  Procent
Jesper Carlsen 0,5 3 0,17
Carsten Leed 2 3 0,67
Svend Henriksen 0 1 0
Jacob Jäger-Andersen 0,5 2 0,25

ÅM 2025

Aarhusmesterskabet i skak 2025 blev afviklet i weekenden 14/2-16/2.

Gruppe 3

Vadim stillede op i gruppe 3, og fik 3/5, hvilket lige var et halvt point efter præmiepladserne. Vadim førte ellers gruppen inden sidste runde, men tabte desværre og måtte se sig overhalet af to andre spillere.

Gruppe 4

Ole Schmidt stillede op i gruppe 4, hvor han lagde ud med lang rokade men formåede dog at hive 1,5 point hjem på sidste dagen, bla. det meget vigtige parti i 4. runde.

Gruppe 6

Gruppe 6 var en halv VRS gruppe,  hvor halvdelen af spillerne var VRS folk. Bedst gik det for Thor, som med 4/5 gik hen og vandt gruppen. Søren Christensen opnåed 2/5 mens Poul G. Olesen fik et halvt point på sidste pladsen.

Gruppe 8

Hans Jørgen stillede op i gruppe 8, hvor han med 2,5/5 opnåede en fjerdeplads, hvilket var som forventet ud fra rating.

Sideløbende med den ordinære turnering blev der også afviklet en turnering for spillere med max 1400 i rating. Her stillede Jacob Jäger-Andersen op, og han vandt gruppen med 6/6.

Foredrag om “kunstig intelligens og skak”

Syddjurs Skakklub har sendt VRS en invitation til et foredrag i deres lokaler i Hornslet mandag den 24/3, kl. 19.00 :

“Kunne du tænke dig at vide lidt mere om ‘kunstig intelligens’?  Hvad det er, hvilke typer der findes, og hvordan det rent faktisk virker? Og vil du også gerne vide lidt mere om, hvad det har betydet for computerskak, og hvad der tegner sig ude i horisonten inden for de næste år?  Så kom og vær med på Syddjurs Skakklubs temaaften om ‘Kunstig Intelligens og Skak’” mandag den 24/3 med Jan Riis  (ét af klubbens medlemmer)!

VRS` næste hyggeaften flytter derfor til Hornslet den aften, og der er IKKE åbent i Sognegården. Da Syddjurs gerne vil vide hvor mange, der kommer, skal tilmelding ske på en seddel i klubben eller via mail  Poul.  Vi kan også arrangere samkørsel til Hornslet efter aftale.

vrsk.dk