Nu på mandag har vi “hjerne-arm” skak på programmet. Det foregår på den måde, at man er to spillere på et hold, og den ene agerer som hjerne, mens den anden er armen. Hjernens opgave er at sige, hvilken type brik skal rykkes, og armens opgave er så at udføre trækket på brættet. Der må ikke kommunikeres udover at hjernen siger brikkens type.
Vi spiller med 10 minutter til hvert hold, og der er vist præmier i form at en flaske vin til vinderholdet.
Efterårs EMT slut
Vores efterårsturnering blev færdigspillet i mandags, og slutresultatet blev
Gruppe 1
- Claus Vangsgaard (6/7)
- Lars Michael Agergaard (5/7)
- Ole Schmidt (4,5/7)
Gruppe 2
- Thor Kejser (5/7)
- Poul Guldbæk Olesen (4,5/7)
- Johnny Sparvang (4/7)
Gruppe 3
- Søren Karlberg (6,5/7)
- Adam Ørregaard Vierø (6/7)
- Anton Ramus (5/7)
Desuden var der er præmiegruppe i den sidste gruppe for spillere under 1400.
- Magnus Klitgaard Eivindsson (4/7)
- Carsten Leed (3,5/7)
Holdskak start
I den foregående uge startede holdskakken igen. Både 1. og 2. holdet var i aktion, og for begges vedkommende blev det til uafgjort 4-4 imod henholdsvis Silkeborg og Syddjurs, hvilket var nogenlunde som forventet.
Thor formåede at spille med i begge kampe, og det var en god ide, fordi han vandt begge sine partier. Her partiet fra 2. holdets kamp
Niels Ebbesen GP
I lørdags spilledes første runde af skoleskak grandprix ordningen. Det foregik i Skanderborg, og Vejlby-Risskov stillede op med to helt nye spillere, som fik spillet deres første rigtige skoleskakturnering.
Jacob Jäger-Andersen var sat til at spille i D gruppen, hvilket i dagens anledning blev slået sammen med den lidt stærkere C gruppe og den lidt svagere E gruppe. Der blev spillet seks runder, og Jacob opnåede 3/6 hvilket rakte til en placering midt i feltet.

Hugo Kjeldbjerg var sat til at spille i F gruppen, som i dagens anledning var slået sammen med nybegynder gruppen. Her spillede de 7 runder, og med 4/7 var Hugo helt fremme og spille om medaljerne, men der manglede lige et halvt point i slutstillingen.

Hyggeaften 28/10 + turneringer
Næste mandag (28/10) skal andetholdet i ilden på udebane mod Syddjurs, men alle os andre har som sådan ikke noget skakligt på kalenderen. Derfor arrangerer vi en lynturnering med start kl. 19:00 næste mandag, og efter den tager vi eventuelt noget teori eller gennemgang af partier. Vi vender det på hovedet, fordi så kan vores yngre spillere få muligheden at spille med i lynturneringen.
VRS adventsturnering: Som noget nyt har vi flyttet vores traditionelle hurtigturnering i august til november/december. Den foregår som den plejer, og løber over to mandage med start 25/11.