Vi har nu besluttet at få afviklet de sidste 4 runder fra den udsatte hurtigturnering mandag den 13/1. Det betyder så, at vi har været nødt til at udskyde spilledatoerne for vinterturneringen, så den først starter den 20/1. De nye datoer fremgår af den korrigerede indbydelse her DSU turneringssystem og snart også i en opdateret VRS-kalender.
Mørklægning og Aarhus-mesterskab
I aftes skulle de sidste 4 runder i VRS` hurtigturnering have været spillet, men vi mødte desværre op til en meget mørklagt sognegård, hvor det ikke var muligt at få lyset til at virke. Efter et par forgæves forsøg på enten at få lys eller spille et andet sted, måtte vi gå hjem uden at have fået gang i brikkerne. Bestyrelsen følger op på at finde en ny dato, hvor turneringen kan spilles færdig en gang efter nytår.
En mere positiv nyhed er indbydelsen til Aarhus-mesterskabet 2025, som VRS er med til at arrangere i februar sammen med Aarhus/Skolerne og som bliver spillet i Folkehuset Vejlby, tæt ved vores sædvanlige spillested i Sognegården. Så nu er der en ekstra mulighed for at få spillet 5 runder skak i den sidste weekend i uge 7.
VRS turneringer
I forbindelse med julefrokosten afholdes en lynturnering: Juleafslutningslyn (tilmelding ikke bindende)
I det nye år starter vi en dobbeltrundet 4-mands gruppe alle-mod-alle turnering, hvor man skiftevis spiller hvid og sort mod den samme modstander: VRS Vinterturnering 2025
Julefrokost
Indbydelse
Hej alle VRS-ere:
Så nærmer tiden sig for en tilbagevendende festlig begivenhed, nemlig vores juleafslutning.
Der vil være en lækker julebuffet, rigeligt med drikkevarer, diverse spil og morsomme indslag og til slut en lille lynskak-turnering for de interesserede.
Vi håber på stor deltagelse både fra medlemmerne og fra evt. ledsagere, som også vil være meget velkomne. Jo flere vi er, jo festligere bliver det.
Sted: Vejlby Sognegård
Tid. Mandag 16/12 kl. 18 og til vi nu engang slutter ud på aftenen
Pris: Medlemmer kr. 150. Ledsagere kr. 100.
Tilmelding inden 6/12 til: schleisner@dadlnet.dk eller tlf. 26 23 54 08. (bindende i forhold til betalingen efter 7/12)
Betaling kontant til Carsten, vores kasserer, eller via mobile-pay på 357925 eller direkte på vores konto: 2267 – 9035378089. Skriv julefrokost i kommentarfeltet.
På gensyn til festen: juleafslutningsgruppen, Frank, Ole og Peter
Hurtigskakturnering
Næste mandag starter vores hurtigskakturnering. Pt. 14 tilmeldte, så der er god plads til flere.
Sidste mandag havde vi hyggeaften med lidt slutspilsteori, hvor de voksne fik lov til at prøve kræfter med skoleskakkens teknikmærker, som børnene havde prøvet forinden. Vi afsluttende med en lynturnering.

