Aftale om VRS-skak i Chess House

Som opfølgning på Eivinds indlæg kan vi nu heldigvis bekræfte, at VRS har fået lavet en aftale med Chess House om at låne lokaler dér, i den periode hvor vi ikke kan spille i Vejlby Sognegård. I første omgang betyder det, at de 4 partier fra klubturneringens 6. runde, som skal spilles mandag den 9/11, bliver spillet i Chess House kl. 19.00.   De involverede spillere har netop fået besked pr. mail.
Vi aftaler i bestyrelsen senere på ugen hvordan planen bliver for de næste mandage  – og giver besked her på siden, så snart der er noget nyt.

VRS hjemløs

Vi har fået en mail fra sognegården omkring brug af deres lokaler:

“Jeg er blevet bedt om at kontakte alle vore eksterne brugere af lokaler i sognegården og oplyse om at der nu helt lukkes for udlån af lokaler, indtil situationen omkring coronasmitten ændrer sig.

Jeg har ikke fået en udløbsdato for denne stramning, men forventer at det nok vil vare hen mod årsskiftet.”

Det betyder jo, at vi ikke kan anvende sognegården til at afvikle vores partier i. Bestyrelsen er i gang med at finde en mulig løsning på problemet (Chess house), men hvis nogen sidder med nogle gode ideer, er de mere end velkomne til at kontakte os på bestyrelse@vrsk.dk.

VRS-klubaftener i de næste 3 uger

Som tidligere nævnt her på siden er 1. og 2. runde af holdturneringen i M- og A-rækken foreløbig udsat.  Mht klubturneringen har vi nu taget højde for restriktionerne ved at fordele partierne i 6. runde  over 2 aftener, så halvdelen spiller som planlagt mandag den 2/11 og den anden halvdel næste mandag den 9/11, hvor vi ellers skulle have haft hyggeaften.  Dermed holder vi gang i klubskakken, dog på lavere blus med max. 10 spillere pr.  aften.  Alle deltagere får besked pr. mail. 

Mandag den 16/11 spiller D-rækkeholdet på hjemmebane mod Randers,  og så krydser vi fingre for at det derefter bliver “normale tilstande” igen,  i det mindste i VRS 🙂

I så fald slutter vi klubturneringen af som planlagt den 23/11 og satser på at udsatte partier kan afvikles forinden, selv om det ikke kan ske i det sædvanlige VRS-regi mandag aften.  

 

Holdskak udsat

Grundet Corona situationen, så har 6-HK valgt at udsætte de tre første runder i sæsonens holdskaksturnering. D-rækken kan dog stadigvæk afvikles.

“Fredag den 23. Oktober valgte regeringen at nedsætte forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 gældende fra mandag uge 44 til søndag uge 47.

Hovedkredsen har derfor valgt at udsætte samtlige kampe i M- og A-rækken der skulle have være afviklet i uge 44-47 til afvikling på et senere tidspunkt.

D-rækken kan spille deres kampe, hvis der kun er de 8 spillere + 2 andre i spillelokalet.”

http://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/59

vrsk.dk