Alle indlæg af Poul Guldbæk Olesen

Dagsorden til generalforsamling mandag den 15/8

Hej VRS-ere,

Så nærmer vi os hastigt VRS` årlige generalforsamling. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne opfordre alle til at møde op, så vi kan få nogle gode ideer og diskussioner om de fremtidige aktiviteter i klubben 🙂 Her følger en dagsorden for “slagets gang” i løbet af aftenen. Vi afslutter som sædvanligt med en lynturnering.

vh Poul

GENERALFORSAMLING I VEJLBY-RISSKOV SKAKLUB
MANDAG DEN 15. AUGUST 2016

Dagsorden ifølge klubbens love:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens beretning
4. Kassereren aflægger det reviderede regnskab fra det foregående kalenderår (2015) 
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag.  Bestyrelsen kommer med forslag om et par mindre vedtægtsændringer
7. Valg af :
• Bestyrelse (Der skal vælges tre medlemmer. Erik Bøye og Poul G. Olesen er villige til genvalg. Jørgen Frank er udtrådt i perioden og ønsker ikke genvalg. De to øvrige medlemmer, Claus Vangsgaard og Bent Slottved, er valgt for endnu et år).
• Bestyrelsessuppleanter (Vi har p.t. ingen bestyrelsessuppleanter. Der skal vælges to:
én for to år og én for ét år) .
• Revisor (Der skal vælges én revisor. Svend Henriksen er på valg. Den anden revisor, Niels Danstrup, er valgt for endnu et år).
• Revisorsuppleant (Der skal vælges én for ét år. Jesper Korsgaard er på valg).
8. Eventuelt

Sæson 2016/17 nærmer sig…..

Uanset temperaturerne så nærmer vi os hastigt august måned og dermed også VRS` nye skaksæson 2016/17. Som tidligere nævnt starter klubben med en ”teori- og hyggeaften” mandag den 8/8 efter det sædvanlige koncept : oplæg fra Claus og/eller Erik og derefter en tema- og/eller lynturnering.

Mandag den 15/8 er der generalforsamling, og dette kan betragtes som den officielle indkaldelse. Foruden de sædvanlige punkter vil bestyrelsen her gerne have en dialog i gang og høre jeres mening om bl.a. tilrettelæggelsen af klubaftenerne. Hvad synes I om teori-aftenerne?, er én pr. måned passende ? – Hvad med antallet af hurtig- turneringer i løbet af sæsonen? Hvorfor var der mon kun 6 VRS-deltagere i juni? – Og har I gode ideer til hvordan vi kan forbedre “oprydningsstandarden” på klubaftenerne ?

Kalenderen for efteråret 2016 ligger fast med én teoriaften pr. måned frem til november og naturligvis den traditionelle julefrokost i december – men fra 2017 er der naturligvis mulighed for at finde frem til en anden ”model”.

De 2 følgende mandage – den 22/8 og 29/8 – er der hurtigturnering, forhåbentlig med betydeligt flere deltagere end i juni.

Efter endnu en teori- og hyggeaften den 5/9 starter klubturneringen – forhåbentlig også med mange deltagere – mandag den 12/9.

Tilmelding til begge turneringer sker via DSU`s turneringsmodul. Opslaget her er desværre blevet forsinket – men skulle meget gerne være på plads i løbet af nogle dage.

På gensyn til en ny VRS-sæson i Vejlby Sognegård.

SOMMERHILSEN TIL VRS` MEDLEMMER

Klubben sluttede forårssæsonen af med en hurtigturnering over to mandage (den 13/6 og 20/6). Den var stærkt besat i toppen, men vi kunne godt have ønsket os lidt bedre deltagelse fra klubbens egne medlemmer. Selv om der var temmelig stor spredning i spillestyrken, var der mange gode og spændende partier undervejs.

Som man ske af turneringsskemaet her på hjemmesiden, så blev Igor Tepleyi fra Nordre (ikke uventet) en suveræn vinder med 7 af 7.

Klubben holder nu sommerferie de næste mandage, men for de, der har tid og lyst til at spille skak i sommertiden er der jo andre muligheder: i den nærmeste omegn spilles fx Chess House Summer
Open i den kommende uge (fra 26/6 til 2/7), Horsens Lang Weekend den 14-17/7 og Syddjurs Sommer EMT fra den 25/7 til 29/7, og så er der selvfølgelig diverse andre turneringer i ind- og udland.

Næste klubaften i sognegården bliver mandag den 8. august, hvor vi starter med en ”social aften” med foredrag, hyggeskak og måske en lynturnering. Derefter er der planlagt generalforsamling mandag den 15. august. Kalenderen for hele efterårssæsonen bliver i øvrigt lagt på hjemmesiden indenfor den næste uges tid.

Rigtig god sommer til alle!