Kategoriarkiv: Klubben

NYT VEDR. JULEFESTEN DEN 17/12

Der er lige tikket følgende besked ind fra julefestkomiteen 🙂 :

Vi bliver i år 40 til julefesten !!

De, der ikke fik betalt i mandags, bedes overføre beløbet til Eriks konto i Jutlander Bank:

Reg. nr.: 9838
Konto-nr.: 675 132 6678

150 kr. for medlemmer. 75 kr. for juniorer og gæster. Husk at skrive navn i ‘Meddelelse til modtager’

MVH
Erik

Julefest mandag den 17. december kl. 18.00

Julefest mandag d. 17. dec. Kl. 18.00
Bemærk det fremrykkede tidspunkt.

Fin Julefrokost.
Præmieoverrækkelser fra efterårsturneringen
Jule-quiz
Jule-lyn-skak for medlemmer
Bankospil for gæster (koner/kærester, børn/børnebørn)
Præmier fra klubbens sponsorer

Pris: 150 kr. for medlemmer
75 kr. for juniorer og gæster

Prisen inkluderer 1 øl eller vand. Snaps og supplerende drikkevarer kan købes til de sædvanlige kantinepriser

Tilmelding til Erik i klubben eller på tlf: 3117 8327 eller pr. email: swismark@swismark.dk senest torsdag d. 6. december

NYT FRA BESTYRELSEN

VRS-bestyrelsen holdt møde mandag den 12/11, og her følger lige et par meldinger i den forbindelse :

VINTERTURNERING 2018/2019

Som bekendt slutter efterårsturneringen mandag den 26/11, og allerede ugen efter, mandag den 3/12 starter vores vinterturnering over 5 runder. Indbydelsen kan ses her, og vi håber selvfølgelig  på flest mulige deltagere. Når datoerne ligger lidt spredt, er det pga at der spilles holdturnering i uge 50 og igen i uge 3, 6 og 8 i det nye år.

Vejlby-Risskov Skakklub indbyder hermed til en 5-runders koordineret EMT på følgende mandage kl. 19.00: 3/12, 7/1, 21/1, 28/1, og sidste runde 18/2. Fremmøde senest kl. 20.00. Spillestedet er Vejlby Sognegård, Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov.

Der spilles i alle-mod-alle grupper – samt evt. en monrads gruppe. Betænkningstiden er 40 træk på 90 min, og derefter 20 min. på opsparet tid til resten af partiet. Tillæg af 30 sek. pr træk fra træk 1. Indskud 150 kr. og hele indskuddet går til præmier.

Tilmelding  online på DSU`s turneringssystem http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25466  eller til Claus Vangsgård på cv@danva.dk  – Tilmeldingsfristen er lørdag den 1. december.

JULEAFSLUTNING 

Traditionen tro holder vi juleafslutning den sidste mandag før jul, som i år er mandag den 17/12.  Der kommer snart en indbydelse 🙂 

SKAKDOMMERE 

Vi havde også emnet “skakdommere” på dagsorden.  Se nærmere i Eivinds indlæg her på siden 🙂

 

Bliv skakdommer

Så arrangeres der atter dommerkurser i 6. Hovedkreds: http://6-hk.dk/bliv-skakdommer-2/

VRS kunne godt bruge flere skakdommere, så er der nogle medlemmer i klubben, som godt kunne tænke sig at prøve kræfter med tjansen som dommer, så giv lyd. Der er ikke nogle særlige forudsætninger, som skal være på plads for at blive skakdommer, andet end, at man bruger en weekend på kurset og prøven. Alle kan deltage uanset ratingtal eller erfaring, og bestyrelsen har besluttet, at vi betaler for kurset for de medlemmer, som måtte være interesseret i at tage kurset.

Kontakt et bestyrelsesmedlem, hvis du gerne kunne tænke dig at vide mere om dommerkurset, eller hvis du allerede nu ved, at du gerne vil på kurset.