PROGRAM FOR DEN NÆSTE MÅNEDS TID I VRS
Da kalenderen på klubbens hjemmeside desværre er i udu for tiden og da der har været lidt tvivl om hvad der sker i klubben lige nu, kommer her en opsummering :
Mandag den 11/9 : Klubturnering, 2. runde
Mandag den 18/9 : Teoriundervisning, hyggeaften og udsatte partier
Mandag den 25/9 : Foredrag af Jan Løfberg om Bent Larsen. (Hans bog nr. 2 er endnu ikke udkommet – men han medbringer den som ”pdf” og den kan bestilles med rabat efter foredraget). Ingen tilmelding; alle er velkomne.
Mandag den 2/10 : Klubturnering, 3. runde
Søndag den 8/10 : kl. 10.00 : Jubilæums-hurtigturnering. Tilmelding via www.vrsk.dk
Mandag den 9/10 : kl. 18.00 : Reception & simultanskak med Jesper Thybo. Tilmelding via www.vrsk.dk
Kategoriarkiv: Klubben
VRS jubilæum
VRS FEJRER 75 ÅRS-JUBILÆUM

Vejlby-Risskov Skakklub blev stiftet i 1948, og det vil sige, at klubben til oktober kan fejre sit 75 års-jubilæum. Det har vi tænkt os at markere med manér med hele 3 arrangementer, som alle finder sted i vores gode klublokaler i Vejlby Sognegård:
- Mandag den 2. oktober, kl. 19.00 kommer Skakbladets redaktør Jan Løfberg og fortæller om Bent Larsens liv og skakkarriere, herunder skakverdenen og de andre skakstjerner fra tiden under den kolde krig og årene derefter. Der bliver også mulighed for at købe Jan Løfbergs to udførlige bøger med titlen ”Larsen”.
- Søndag den 8. oktober, kl. 10.00 inviterer vi til jubilæums-hurtigturnering. Turneringen spilles som en 7 runders Schweizer-turnering, som (afhængigt af deltagerantal) vil blive spillet i én eller to grupper. Indskud 150 kr. og 1. præmie 2.000 kr. ved mindst 30 deltagere. Alle er naturligvis velkomne, og tilmelding sker via DSU`s turneringssystem.
- Mandag den 9. oktober, kl. 19.00 afholdes endnu et arrangement. Det starter kl. 18.00 med en lille jubilæumsreception og et mindre traktement, og kl. 19.00 får vi besøg af GM Jesper Thybo, der holder foredrag om sin karriere indtil nu i en times tid og derefter spiller simultan. Også her er alle velkomne, men af pladshensyn er der et maksimum-deltagertal på 40 deltagere, hvoraf de 20 som udgangspunkt er reserveret til VRS-spillere. Tilmelding sker også her via DSU`s turneringssystem og i øvrigt efter ”først-til-mølle”-princippet. Vi glæder os til at se både VRS-ere og andre skakspillere til alle 3 arrangementer.
Sommerferie og skak
Klubben holder sommerferie indtil august. Den 7. august starter vi op igen med en hyggeaften, den 14/8 har vi den årlige generalforsamling og 21/8 starter vores hurtigskakturnering.
Hvis man nu går rundt og kunne tænke sig at spille lidt skak inden da, så er der et par turneringer man kunne overveje:
Syddjurs Sommerskak 2023 – fem runders EMT i uge 30
Smuk Skak Weekend EMT 2023 – fem runder EMT over en weekend
Nordvestjysk Grandprix – Lemvig – hurtigskakturnering over to lørdage
Horsens Sensommerlyn 2023 – Lynturnering en tirsdag
Hyggeaften og sociale medier
En del medlemmer var mødt til vores hyggeaften, hvor vi gennemgik nogle regler, rundelægning i en schweiser og ratingberegninger.

Efter lidt teori spillede vi en lille lynturnering

På de social medier kan man nu følge lidt med i, hvad der sker i klubben: VRS på Facebook og VRS på Instagram. Smut lige ind og like siderne, så endnu flere kan få mulighed for at se dem.
Indbrud i biler
Der forekommer en indbrudsbølge i biler i Aarhus lige pt., og Sognegården er ikke gået fri. De sidste to mandage har der været indbrud i biler, der har stået parkeret udenfor i forbindelse med vores skaklige aktiviteter. Sørg derfor for ikke at opbevare værdigenstande i bilen.