Kategoriarkiv: Klubturnering

Intern klubturnering for Vejlby Risskov skakklub. Vejlby Risskov skakklub afholder turneringer i alle formater, fra lyn turnering og hurtigskak til det klassiske tidsformat, med 90 minutter til 40 træk.

Klubbens Efterårsturneringer

Vi var 12 til klubbens åbne efterårshurtigturnering.
Igor blev en suveræn turneringsvinder, da han vandt alle otte partier. Bjarke besatte andenpladsen med 6 p. Morten Lyck Hansen og Eivind, begge 5 1/2 p.,sluttede på en delt tredjeplads. Der var ratingpræmier til Henning og Torben.
HURTIGTURNERINGEN

Klubbens åbne EFTERÅRS EMT begynder ma. d. 11/9, og vi har foreløbig fået 17 tilmeldinger.
Hvis du kan afse nogle mandage i efteråret, er du meget velkommen til at skrive dig på.
Se indbydelsen her: INDBYDELSE

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=24496

SÅ ER DET SKAKTID

Indbydelserne til klubbens to efterårsturneringer kan ses på dsus turneringssystem, og fristen for tilmelding til vores hurtigturnering nærmer sig. Både vrsere og gæster fra andre klubber er velkomne og bedes tilmelde sig snarest -og senest søndag. Venligst skriv jer på tilmeldingslisten eller ring til Claus.

Indbydelsen til hurtigturneringen kan ses HER

Inbydelsen til VRS Efterår 2017 kan ses HER

TURNERINGER

Klubturneringen ” VRS Forår 2017″ er afgjort.

Turneringsvinder blev Eivind, der sluttede med en  score på 6 1/2 p. Eivind er nu igen mesterspiller. Gruppens andenplads tog Carsten Brølling sig af.

I B2 delte Brian og Jørgen Rasmussen første- og andenpræmien, og i B 3 vandt Mogens. Svend tog andenpræmien i den gruppe.

På mandag d. 12/6 spiller vi første halvdel af SOMMERHURTIGTURNERINGEN. Anden halvdel spilles d. 19/6. Vi håber, der kommer mange flere tilmeldinger end de få, der pt. står på listen. Se indbydelsen på DSU og tilmeld jer senest søndag!

Den nye sæson starter til efteråret med hyggeskak d. 7/8 og generalforsamling d.14/8, inden vi tager hul på klubbens efterårs EMT.

En god opvarmning til efterårets skakaktiviteter kunne være at spille med i Skanderborgs week-end EMT d. 18., 19. og d. 20. august 2017. Se indbydelsen  på DSU.

 

 

 

LIDT OM HURTIGTURNERING OG START PÅ SÆSON 2017/18

Bestyrelsen har vedtaget, at vi følger traditionen og arrangerer en hurtigturnering over 2 mandage i juni måned. Som bekendt slutter klubturneringen 29/5, det er 2. pinsedag 5/6, og hurtigturneringen løber så af stabelen den 12/6 og 19/6, hvorefter sæsonen slutter. Der kommer en tilmeldingsliste i klubben, og så bliver der selvfølgelig lagt en indbydelse på www.dsu.dk som sædvanligt.

Den nye sæson starter mandag den 7/8 med en ”hyggeaften” med teorigennemgang og uforpligtende skak i en eller anden form. Og mandag den 14/8 afholdes klubbens årlige generalforsamling.
Der kommer en officiel indkaldelse samt et program for august og september her på siden inden sommerferien.

SLUT PÅ HOLDTURNERING – START PÅ FORÅRSTURNERING

7. RUNDE I HOLDTURNERING:  IKKE HELT EFTER FORVENTNING……

I denne uge sluttede årets holdturnering. Desværre kunne slutningen på turneringen ikke helt leve op til de forventninger, som vi havde i de første runder, så der blev ingen gruppesejre til de 3 VRS-hold – men dog trods alt ganske pæne resultater.

Mesterrækken:   Her stod VRS for den fælles afslutning i Sognegården – et arrangement, der klappede fint (og gav et pænt overskud i kantinekassen), selv om luften var lidt tæt i lokale 1 med 8 x 8 spillere!  Vores førstehold spillede mod Syddjurs og skuffede ved at tabe 3-5, selv om ratingtallene forudså en sejr på 5,5-2,5. Men kun 2 VRS-ere (Freja og Claus) kunne leve op til favoritværdighe-den, mens vi fik 2 remiser (Lars Michael og Jesper). Dermed løb Syddjurs med 2. pladsen og VRS måtte nøjes at blive nr. 3, 5,5 points efter Aarhus/Skolerne og 1,5 points efter dagens modstander.

A-rækken:   Andetholdet sluttede i Skanderborg mod rækkens bundhold 1968. ”Prognosen” sagde 6-2-sejr til VRS. Vi fik en sejr – men kun 5-3,  bl.a. fordi nogle af os måske var lidt for hurtige til at “dele”, så matchens første 4 partier alle sluttede remis. Henrik, Kjeld og Torben stod for aftenens lyspunkter – Torben efter et langt og sejt dronningeslutspil. Dermed blev resultatet en 4. plads med 30 points, 4 points efter AROS, der med en 6-2-sejr vandt rækken.

D-rækken: Tredieholdet sluttede også med et nederlag. Holdet var dog svækket af, at 2.holdet havde ”lånt” Kjeld, og nederlaget på 1,5-2,5 var derfor som forventet ifølge ratingtallene. Hørning vandt rækken med en 4-0-sejr i sidste runde, mens vi sluttede på en delt 2. plads med 15,5 point.

En kort status for sæsonen viser for det første, at der har været færre afbud end de forrige år, og at vi – med en enkelt uheldig undtagelse – har stillet med fuldt hold hver gang.  Resultaterne har vel alt i alt været nogenlunde som forventet, selv om vi havde sat næsen op efter lidt mere! Men vi er klar med friske kræfter om et halvt års tid, når der fløjtes op til sæson 2017/18.

VRS-topscorere på de enkelte hold blev :
M-rækken: Claus Vangsgaard 5,5 af 7
Søren Mortensen 4,5 af 5
A-rækken: Hans Jørgen Mikkelsen 5,5 af 7
Henrik Wendelboe 3,5 af 4
D-rækken: Jørgen Rasmussen 4,5 af 5

Alle enkeltresultater og detaljer kan ses HER

VRS` FORÅRSTURNERING
Næste punkt på programmet er nu forårsturneringen, der starter på mandag den 20/3. Vi håber stadig på at kunne samle en (i hvert fald næsten) ”ren mesterklasse”, og de næste dage må vise om det lykkes.

Trods reklame i form af uddelte klubblade m.v. er der p.t. kun tilmeldt 18 spillere (heraf 3 med mesterstatus), så der er naturligvis plads til mange flere – både egne medlemmer og folk fra andre klubber. Erfaringen viser heldigvis, at mange melder sig til i sidste øjeblik, så det sker forhåbentlig også i år.  Se nærmere på DSU`s turnerings-modul. HER