Så ligger programmet for den kommende sæsons holdturnering klar på 6. hovedkreds` hjemmeside. Link her : Turnerings detaljer
Ligesom i sidste sæson har VRS 3 hold med : 2 8-mandshold i henholdsvis Mesterrækken og B-rækken og et 4 mands-hold i E-rækken. Styrkeliste og holdopstilling fremgår nu også af siden.
Alle 3 hold starter med en hjemmekamp : Mesterrækkeholdet spiller om søndagen og møder Randers den 1/11. B-rækkeholdet starter allerede mandag den 26/10 mod Silkeborg, mens E-rækken først træder ind i turneringen mandag den 16/11 mod Grenå.
Holdledere for de 3 hold er henholdsvis Claus Vangsgaard, Ole Schmidt og Peter Schleisner, som vil kontakte jer, der skal spille, når 1. runde nærmer sig.
Takket være vores medlemstilgang og enkelte spilleres store ratingfremgang er alle 3 hold generelt stærkere end sidste år, og ratingtallene viser da også, at 1. holdet er næsthøjest ratet i sin række og både 2. og 3. holdet højst ratet, så vi må have gode muligheder for at få en rigtig god holdskaksæson.
GOD KAMP.