Matsætning med springer og løber

Det er ikke så tit at man har behov for at kunne sætte mat med løber og springer, men derfor kan det være en god ide at kende til ideerne bag sådan en matsætning. Om ikke andet, så kan man lære noget om samspillet mellem springer og løber/konge, noget man kan drage nytte af i andre situationer.

Det første man skal vide er, at det er muligt at forcere en mat indenfor de 50 træk man har til rådighed, men matten kan kun forekomme i eller omkring de to hjørner, som har samme farve som den, som løberen går på.

Dernæst skal man kende til to specielle opstillinger, som man som den matsættende part kan fremtvinge – i en eller anden udgave – ved korrekt spil.

Den første er nedenstående stilling, hvor det er lykkes hvid at drive sorts konge helt til baglinjen.

Den anden stilling er følgende, hvor sorts konge er ser ud til at have mere frihed, men skindet bedrager.

Begge stillinger er udgangspunkt for en længere trækfølge, som fører til mat, og som er god at kende, hvis nu man skulle komme til at stå i den situation, at modstanderne gerne vil have at man over brættet kan bevise, at man har styr på sin slutspilsteori.

I det første digram står kongen på baglinjen, men den skal drives over til feltet a8, som har samme farve som den løberen går på. Sort kan vælge at spille på to måder: 1) han kan være samarbejdsvillige og gøre det nemt, eller 2) kan være lidt mere besværlig.

Vi tager den samarbejdsvillige udgave først

 

Så tager vi den lidt mere besværlige. De første træk er helt ens.

 

Så til den anden stilling.

Ved første øjekast ser det ud til, at sorts konge har lidt mere frihed, men ved nærmere eftersyn har vi også her gang i et gyldent bur. I eksemplet ovenover lavede hvid et bur med udgangspunkt i at holde sorts konge på baglinjen. Denne gang laves buret med udgangspunkt i de tre diagonaler vist nedenfor.