“VRS Sæsonstart” med nordjysk sejr og nye medlemmer

I aftes sluttede den tidligste sæsonstart-turnering i VRS i nyere tid efter 8 runders hurtigskak med 12 spillere.  Her deltog 2 nye spillere, Louay Mohammad og Esben Munch, som begge har stor rutine fra andre klubber og som i løbet af den forløbne uge nu har meldt sig ind i VRS, og desuden vendte Søren Karlberg tilbage efter en pause.  Velkommen til dem alle 🙂

Vores deltager fra Aalborg  (og tidligere VRS-er) Anders Hedegaard Sørensen fik en snæver sejr med 7 points – og brugte i øvrigt en del af præmien på et B-medlemsskab, så ham ser vi nok i klubben igen!  De øvrige præmier gik til gengæld til 3 “VRS-veteraner” : en 2. plads til Claus og “bedst under hhv. 1700 og 1550” til hhv. Poul og Hans Jørgen.  Se den samlede turneringstabel her :

DSU turneringssystem