Orientering om vinterturneringen

Vi er jo desværre for tiden ramt af 2 restriktioner betinget af corona-epidemien; dels må vi ikke forsamles mere end 10 personer, dels har vi ikke længere adgang til vores sædvanlige spillelokaler i Vejlby Sognegård.
På trods af disse begrænsninger vil vi dog forsøge at komme i gang med vores planlagte vinterturnering. Vi spiller i Chess House kl 19 og deler hver runde op i 2 halvdele med hver 10 spillere. Datoerne for dette bliver så:
30/11 Første halvdel af første runde af vinterturneringen
7/12 Anden halvdel af første runde
14/12 Første halvdel af anden runde
21/12 Anden halvdel af anden runde
På den måde vil vi efter nytår ikke være bagud i forhold til den oprindelige spilleplan.
Da vi i alt kun kan være 20 spillere i turneringen, og der i skrivende stund er tilmeldt 15, kan der kun tilmeldes yderligere 5. De vil blive tilmeldt efter “først til mølle” princippet.
7/12 spiller vores D-hold udekamp mod Hadsten. De 4 spillere på D-holdet bliver derfor sat på til at spille første runde 30/11.
Andre deltagere i vinterturneringen, som er klar over, at de kun vil være i stand til at spille på én af de nævnte datoer for en runde, bedes melde det i god tid til bestyrelsen, så runderne kan lægges ud fra dette.
Vores traditionsrige juleafslutning i klubben, der planlagt til 21/12, må vi desværre helt aflyse i år. Vi kan jo så håbe på, at situationen efter nytår er bedret så meget, at vi i stedet kan afholde en nytårsfest eller lignende.
venlig hilsen
bestyrelsen