SOMMERHILSEN TIL VRS` MEDLEMMER

Klubben sluttede forårssæsonen af med en hurtigturnering over to mandage (den 13/6 og 20/6). Den var stærkt besat i toppen, men vi kunne godt have ønsket os lidt bedre deltagelse fra klubbens egne medlemmer. Selv om der var temmelig stor spredning i spillestyrken, var der mange gode og spændende partier undervejs.

Som man ske af turneringsskemaet her på hjemmesiden, så blev Igor Tepleyi fra Nordre (ikke uventet) en suveræn vinder med 7 af 7.

Klubben holder nu sommerferie de næste mandage, men for de, der har tid og lyst til at spille skak i sommertiden er der jo andre muligheder: i den nærmeste omegn spilles fx Chess House Summer
Open i den kommende uge (fra 26/6 til 2/7), Horsens Lang Weekend den 14-17/7 og Syddjurs Sommer EMT fra den 25/7 til 29/7, og så er der selvfølgelig diverse andre turneringer i ind- og udland.

Næste klubaften i sognegården bliver mandag den 8. august, hvor vi starter med en ”social aften” med foredrag, hyggeskak og måske en lynturnering. Derefter er der planlagt generalforsamling mandag den 15. august. Kalenderen for hele efterårssæsonen bliver i øvrigt lagt på hjemmesiden indenfor den næste uges tid.

Rigtig god sommer til alle!

Freja VRS- klubmester

Præmievindere i VRSes forårsturnering 2016.

M- gruppen vandtes af Freja. Hun scorede 6 p. og blev hermed VRS klubmester 2016 og fik samtidig en ratingfremgang på 120 i denne turnering.
Andenpræmien gik til Bjarke med 5 p., og Philip Møller tog sig af ratingpræmien til bedst placerede spiller under 1900.

I Basis 1 blev Kim suveræn vinder med 6 1/2 p. Andenpræmien gik til Andreas med 4 p., og ratingpræmien til bedst placerede spiller i denne gruppe gik til Jørgen Frank, der scorede 3 1/2 p.

I Basis 2 fik Hans Jørgen og Jens Jørgensen begge 5 1/2 p. Førstepræmien gik til Hans Jørgen efter korrektionsberegning. Jens tog andenpræmie og Bent med 5 p. tredjepræmie.
Gruppens ratingpræmie gik til Tomas, der havde en anelse bedre korrektion end Svend, der som Tomas sluttede med 3.p.

Til lykke til præmievinderne!
Tak til alle og på gensyn til klubbens åbne efterårsturnering om et par måneder.

Inden sidste runde i morgen 30/5

Klubturneringen ” VRS Forårs EMT 16″ er næsten færdigspillet:
M- klassen føres af Freja med 5 p., og hun kan ved gevinst i morgen tage førstepladsen og vinde titlen Vrs klubmester 2016. Dennis, som spiller mod Freja i sidste runde har 4 1/2, og kan overhale hende på målstregen – så intet er endnu afgjort.
I Basis 1 har Kim allerede sikret sig førstepladsen. Kim, der vist dårligt kan huske, hvornår han sidst tabte et skakparti, har inden sidste runde kun afgivet et halvt point i denne turnering.
I B 2 fører Jens og Hans Jørgen. Begge har 4 1/2 p. Men da Jens i morgen får et point mod hr. oversidder, kan han ikke overhales pointmæssigt. I denne gruppe bliver korrektionsberegningen afgørende for den endelige placering.

Freja gruppevinder ved DM

Vi var fem VRSere med i skak DM 2016 i Svendborg.
Bedste resultat opnåede Freja, der vandt sin gruppe i B7 med det flotte resultat 5 1/2 p.i de syv runder.
Kjeld og undertegnede vandt ratingpræmie ved at score henholdsvis 3 og 2 1/2 p. i femrundersgrupperne “kort påske” og ” Veteran 2″
Henrik og Adam spillede i samme gruppe- “B5” og scorede begge 2 p. i de fem partier.
Vi fik næsten alle en pæn ratingfremgang.
Torben

vrsk.dk