Sidste runde i vinterturneringen og næstsidste holdkamp.

På mandag d. 15/2 spiller vi sidste runde af vores vinter EMT. Stillingen er:
I M- gruppen har Bjarke og Claus begge 3p.
B1: Asbjørn har 3 1/2 p., og er skarpt forfulgt af Leif med 3.
B2: Eigil har 3 p., men kan indhentes af Jørgen Frank og Brian, der begge har 2 1/2.
B3: Kurt og Jens har tre p. inden sidste runde. Så flere spændende opgør på mandag.
——
Næste mandag d. 22/2 spiller alle tre VRS- hold sæsonens næstsidste holdkamp.
Førsteholdet får besøg af Århus/Skolernes andethold, og vores andethold af Vibys andethold.
Tredjeholdet skal samme dag en tur til Grenå, der fører D- gruppen med 15 1/2. Vi har bare 10 p. Men da Grenå er oversidder i sidste runde, har vi en teoretisk muliged for at indhente dem, hvilket dog forudsætter en stor sejr til os.

Stor sejr til førsteholdet.

Vrs 1 fik endelig sæsonens første sejr- 6-2 over 68ernes fjerdehold. Det er et resultat, der ret nøje svarer til holdets forventede i den kamp. Med 19 brætpoint ligger M- holdet på en femteplads bare 1/2p. over Silkeborg 2, og da både vi og Silkeborg har et tophold og et bundhold i de to sidste kampe, kan det blive spændende nok, om vi kan holde klar af bunden.

Vores andethold var også på besøg i studenternes hus, hvor der var fin musikunderholding under en del af kampen. Vi levede ikke op til vores forventede og tabte 3-5 til et forstærket SK 68 6. Deres brætter 1-3 var udskiftet med langt højere ratede spillere end dem på deres standardopstilling. alligevel burde vi have taget et par point mere.
Vi deler nu 5.-6. -pladsen i gruppen med Viby 2, der i forrige runde vandt stort over samme SK 68- hold, som dog forærede Viby 2 point forud, idet de til den kamp stillede med bare 6 mand.

Tredjeholdet spillede i torsdags lige op med Silkeborg 4. Det var også under forventet. I den gruppe er Grenå 1 vist nu en sikker vinder, men vi kan stadig nå at tage andenpladsen.

M- og A- holdene i kamp.

I mandags 7/12 spillede Vrses to ottemandshold hjemmekamp. Vores hold i D-rækken var oversidder i denne runde.

M- holdet var favorit til kampen mod Rokadens førstehold, og burde efter ratingtallene kunne have scoret fem eller seks point. Men sådan noget er bare teori og statistik. Det gik langt under forventning, og vi måtte nøjes med beskedne to point. Bare et parti vundet for os og så to remisser.

A- holdet klarede sig meget bedre og vandt med 4 1/2- 3 1/2 over et hold fra SK 68. Vi kan nok forvente at få tildelt et point mere i denne kamp, da 68 erne stillede forkert op. De benyttede en spiller, det er tilmeldt et højere rangerende hold. Se alle enkeltresultater her (VRSK 1) og her (VRSK 2)

vrsk.dk