Katrinebjergskolen har afholdt en skakturneringen, og vinderen blev Pelle. Stort tillykke med førstepladsen og den fine pokal.

Katrinebjergskolen har afholdt en skakturneringen, og vinderen blev Pelle. Stort tillykke med førstepladsen og den fine pokal.

Mandag 6/4 har klubben lukket pga. påskeferien. Der er heller ikke noget skak i morgen 1/4.
God påske.
Der er et par turneringer man kunne overveje at tilmelde sig.
I klub regi er der endnu en hyggelyn turnering den 20/4, hvor de yngste kan få lov til at se, om de kan gøre det bedre end sidste gang. Tilmeldingsfristen er på dagen. Til juni har vi traditionen tro en hurtigskak turnering, og man kan allerede nu tilmelde sig.
Den 2. maj afholder Nordre den traditionsrige Bededagsturnering. Vi har allerede nu to hold, men der er plads til flere, så hvis man har lyst til at deltage, så kan man skrive sig op på en klubaften eller sende en mail til bestyrelse@vrsk.dk. Tilmeldingsfristen er 26/4.
Nordre arrangerer også en forårsturnering efter den svenske model, hvor der lægges ud med hurtigskak efterfulgt af klassisk tidskontrol. Tilmeldingsfrisen er 12/4.
SonFlow cup afholdes i Kolding i weekenden 17/4 – 19/4. Det er en weekendturnering efter samme format som vi kender det fra Aarhusmesterskabet eller Festugeturneringen. Tilmeldingsfristen er 11/4.
Horsens skaklub afholder en 9 runders hurtigskakturnering over tre tirsdage (28/4 – 12/5). Tilmeldingsfristen er 27/4.
Weekenden 15/5-17/5 afholder Fredericia skakklub et større arrangement, hvor der vil være en IM turnering med sideløbende weekend EMT og junior turnering (lørdag + søndag). Tilmeldingsfristen er 12/5.
I sommerferien uge 30 (20/7 – 24/7) afholder Syddjurs skakklub den traditionelle sommerskak turnering. Tilmeldingsfristen er 17/7.
I sommerferien uge 31 (25/7 – 31/7) afholdes Senior DM for spillere 50 år og op. Denne gang afholdes turneringen i Tønder. Tilmeldingsfristen er 20/7.
Efter sommerferien vil der være et par klubturneringer, men der vil også blive afholdt DM i hurtigskak og DM i lynskak i weekenden 19/9 – 20/9. Begge dele arrangeres af Lemvig skakklub, og man kan allerede nu tilmelde sig.
De yngste mødte troligt op for at få fat i præmierne fra sidste mandag. Af en eller anden årsag blev alle gulerødderne spist, mens der var slikkepinde til overs.

Vi gennemgik nogle opgaver fra DM i opgaveløsning, og nogle enkelte gennemgik også Bronzespringeren. For første gang var der én der formåede at løse opgave 1 i første hug.
Kl. ca. 18:00 startede lynturneringen, hvor nogle af de yngste fik lov til at prøve kræfter mod de lidt ældre spillere. Som forventet klarede de etablerede spillere sig bedst, men der var kamp til stregen i mange partier og også en enkelt gevinst eller to til de yngste.


Kl. 19:00 gik de udsatte partier i gang, mens vi inde ved siden af spillede lidt hjerne-arm skak og Hnefatavl.


Næste mandag står på hyggeaften og afvikling af udsatte partier. Vi starter allerede kl 18:00 med en 6-runders lynturnering, hvor nogle af de helt unge spillere får lov til at prøve at spille endnu en ratet turnering.
Lynturneringen tager nok en times tid, og bagefter kaster vi os ud i noget hjerne-arm skak og måske også noget Xiangqi (kinesisk skak), Shogi (japansk skak) eller Hnefatafl.