Aarhus Mesterskabet

Sidste weekend den 9/5 afvikledes Aarhus Mesterskabet i skoleskak, som samtidig var afslutningen på denne sæsons grand prix turnus.

Der var to sammenbragte grupper, hvor Matti stillede op i den øverste, som bestod af spillere fra B, C og D klassen. Her opnåede han med 3/5 en samlet 3. plads, og vandt også D gruppen i samme ombæring.

 

I den anden sammenbragte gruppe spillede E, F og N klasserne. Her deltog tre spillere fra VRS. Bedst gik det for Laurits Tuxen Amstrup, som fik 5/7 og en samlet 4. plads. Arses fik 3. point og en 17. plads, mens Viggo med 2,5 fik en 18. plads.

 

I den samlede Grand Prix stilling vandt Mads Green Toft B-gruppen med 26,8 point.

 

I C-gruppen blev Matti nummer 2 med 56,9 point, mens Magnus fik en 10. plads med 20 point.

I E-gruppen blev Laurits Tuxen Amstrup nr. 4 med 39,5 point. Nohr fik 9,5 point og havnede på en 19. plads, mens Pelle med 3,5 point kom på en 35. plads.

I F-gruppen blev Karl bedste VRS’er med 20 point på en 7. plads. Viggo kom på en 10. plads med 14 point, Anker fik en 15. plads med 9 point, Cornelius fik 8 point og kom på en 18. plads, mens Arses med 6. point kom på en 23. plads.

Link til grand prix stillingen.

Nyt fra bestyrelsen

VRS` bestyrelse holdt møde den 13/4 og her kommer lige lidt forskelligt nyt i den forbindelse :

Vi har brugt noget af bevillingen fra NORDEA-fondens penge til at købe 2 nye demo-brætter, specielt til brug for juniorundervisningen men de kan selvfølgelig også bruges på hyggeaftenerne.

Som Eivind allerede har nævnt har vi suppleret mandagsskakken i Vejlby Sognegård med nogle onsdage i Folkehus Skejby (hvor der ikke skal betales husleje) for at give de mest ivrige mulighed for at spille endnu mere skak 🙂

6, hovedkreds har haft generalforsamling, hvor det bl.a. blev vedtaget at sætte hovedkreds-kontingentet ned.  Det betyder, at VRS kan beholde ca. 1.600 kr. mere om året i vores egen klubkasse.  Emnet automatisk op- og nedrykning i holdturneringen blev også diskuteret, men uden at der blev taget en klar beslutning.

Vi har p.t. 41 medlemmer, heraf hele 12 børn og juniorer.  Det er rigtig flot med tilgangen af de mange unge mennesker, men til gengæld halter det lidt med de “voksne”, hvor vi har haft nogle udmeldelser.  Bl.a. derfor planlægger vi en PR-kampagne efter sommerferien med nogle fremstød i VERI-centret og måske Skejby-centret, suppleret med plakater og Facebook-opslag, i håb om flere medlemmer.

Turneringsstatus :  Foruden den nuværende forårsturnering og kommende hurtigskakturnering (8/6 og 15/6) har vi en hyggeaften den 20/4 med partigennemgang m.v. og én den 11/5, hvor Claus står for “underholdningen”.  Og sidste mandag før sommerferien den 22/6 spiller vi for 3. gang venskabsmatch med Syddjurs Skakklub, denne gang i vores lokaler.  En indbydelse følger lidt senere.

Og så er det vores klubs tur til – sammen med Aarhus/Skolerne – at stå for årets festugeturnering, der formentlig – lige som ÅM i 2025 – bliver spillet i det nærliggende Folkehus Skejby i weekenden den 11-13/9, hvor mange VRS-ere forhåbentlig både vil spille med og give en hånd med til nogle af de praktiske opgaver, der følger med.

Endelig en melding om at vi på næste bestyrelsesmøde mandag den 18/5 vil tage en generel snak om turneringsformer i den kommende sæson (alle-mod-alle vs. Schweizer-turneringer, antal hurtigturneringer m.v.).  Hvis I har nogle input til bestyrelsen i den forbindelse, så giv endelig besked.

 

 

vrsk.dk