Vores vinterturnering er lige startet, men allerede nu kan man tilmelde sig den næste EMT, som starter 2/3 2020.
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26231
Vores vinterturnering er lige startet, men allerede nu kan man tilmelde sig den næste EMT, som starter 2/3 2020.
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26231
Chesshouse har arrangeret en fem runders onsdags EMT i november/december. En enkel VRSer i form af Thor Kejser deltog, og med 3,5/5 opnåede han en andenplads i den samlede stilling. Tillykke med det.
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26072
Nordre har arrangeret en 8 runders Schweizer-turnering her i efteråret. To VRSere deltog: Leif Nørholm Jensen og Daniel Jhaf Madsen. Begge spillere klarede sig bedre end deres startplacering, og for Leifs vedkommende blev det ekstra godt, idet han fik en andenplads i præmiegruppe 3 med 4/8. Tillykke med det.
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25895
Lørdag d. 30/11 arrangerede Chess House DM i hurtigskak. Der blev spillet i to grupper: mester og basis. I basisgruppen deltog en VRSer i form af Jesper Korsgaard, og med 6/7 opnåede han en delt førsteplads i basisgruppen, som med korrektion blev vekslet til en samlet andenplads. Tillykke med det.
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26175
Som de, der var til stede i klubbens lokaler mandag den 25/11 allerede ved, blev det en meget trist aften. Ved 22-tiden gik vores mangeårige klubmedlem Peter Fisker – midt i sit parti – tilsyneladende helt udramatisk udenfor for at tage sig en rygepause, men faldt pludselig om og var dybt bevidstløs. Selv om der blev reageret hurtigt, og redningsfolk og lægeambulance kom i løbet af ca. 5 minutter lykkedes det desværre ikke at få Peter genoplivet, så han fik en brat og al for tidlig død, kun 59 år gammel. Den formodede dødsårsag var enten en stor blodprop i lungen eller en bristning af en stor indre pulsåre. Derefter blev der i øvrigt stille og roligt aftalt remis i alle de ikke-færdigspillede partier.
Peters kæreste Lene har oplyst, at han skal bisættes fra Skødstrup kirke mandag den 9/12, kl. 13.00. Hun har skrevet, at hun har det bedst med åbenhed omkring Peters død, og det må betyde, at de, der vil deltage, er velkomne. VRS sender naturligvis en hilsen på klubbens vegne i den triste anledning.
Ifølge Dansk Skak Unions kartotek havde Peter været medlem af VRS siden 1994, men vi er nu nogle, der også kan huske ham fra en tidligere medlemsperiode tilbage i begyndelsen af 1980-erne. Claus Vangsgaard skriver snarest en nekrolog om Peter her på siden.