Sæsonstart og “Smuk Skak” i Skanderborg

VRS åbner sæson 2025/26 på mandag den 11/8, hvor der – som  før nævnt – er mulighed for at prøve kræfter med en turnering i Fischer-Random-Skak.  Men vi kan selvfølgelig også spille traditionel skak  og indretter programmet efter hvad der er ønske om blandt de fremmødte.  Det kan fx være en lynskakturnering eller fremvisning af egne partier, så tag gerne ét med, som du har lyst at vise.

Og så er der også snart mulighed for at deltage i årets største turnering i Østjylland :  “Smuk Skak”, som afvikles (parallelt med en GM/IM-turnering) i Skanderborg over 5 runder i weekenden den 22-24/8.  Her er der p.t. allerede tilmeldt  hele 111 deltagere, heraf 3 fra VRS – men der er stadig plads til flere, og tilmeldingsfristen udløber først den 17/8. DSU turneringssystem