Syddjurs Sommerskak

VRS havde 5 deltagere med i årets udgave af Syddjurs Sommerskak, der som sædvanlig blev spillet i fine lokaler og i en god stemning. I år var der 48 deltagere, fordelt på 4 grupper á 12 deltagere.

I gruppe 2 deltog Ole Schmidt.  Det var absolut ikke Oles bedste turnering, så efter at have sat et par brikker i slag undervejs, måtte han nøjes med 1 point, hentet ved 2 remiser.

I gruppe 3 fortsatte Jacob Jäger-Andersen sin fremgang og sikrede sig 2. pladsen med 3,5 points efter en flot gevinst i et kompliceret parti i sidste runde.  Jeg selv startede skidt men fik så “tur i den” i 2.-4. runde og nåede 3. pladsen og også 3,5 points ved en remis mod gruppevinderen (og veteranen) Claus Nørregaard.

I gruppe 4 spillede Hans Jørgen Mikkelsen og Carsten Leed, som begge opnåede 2 points.  Begge startede med 2 nederlag men kom så på tavlen og sluttede med en indbyrdes remis i sidste runde.

De samlede resultater og ændringer i ratingtal m.v. kan ses her :

DSU turneringssystem