Bad Zwischenahn 2017

For 6. gang deltog familien Vangsgård i den store open i Bad Zwischenahn nær Oldenburg i det nordvesttyske. Som sædvanligt var det en spændende og stærk turnering, men turneringen vil denne gang blive husket af os for resultater langt over det sædvanlige.
Turneringen er efterhånden kendt for at have rigtigt mange unge danske spillere og i år var heller ingen undtagelse med 22 ungdomsspillere plus en række voksne, så den danske delegation var i år på omkring 40. På forhånd var vi seedet i den lave ende – Bjarke nr. 70 med elo 2066, Freja nr. 107 med 1975 og en række titelholdere med seks stormestre i spidsen.

Sidste år havde jeg tre turneringer i træk med præstationsrating omkring 2050, hvilket jeg har anset for at være mit topniveau. Det opnåede jeg også i julens tur til Erfurt, så det var mit håb, at jeg kunne leve op til det niveau. I første runde mødte jeg med hvid en mostander med næsten 2200, og selv om både min modstander og jeg troede, at jeg stod bedst, da jeg lavede en brøler, så viste computeren, at det var en fejl i en meget problematisk stilling. I anden runde havde jeg sort mod en spiller på knap 1800, og da min åbningsforberedelse mod hans kongeinder gik rent ind, så var det spil til et mål. Jeg har fortalt alle, der har gidet høre på det, at mit nytårsforsæt er, at jeg vil spille på gevinst mod 2100, så da jeg i tredje runde fik en FMér med godt 2100, så måtte jeg forsøge at leve op til det. Min jævnaldrende modstander har været meget stærk og har slået en stribe stormester, men jeg fik lavet en række svækkelser af hans stilling, og det endte med, at han ikke nåede træk 40 i et tårnslutspil, hvor han manglede to bønder. Derefter fulgte yderligere to remiser mod 2100-spilledere, før jeg i runde 6 fik yderligere en FM med godt 2100. I en Caro-kann fik jeg ret hurtigt udlignet med sort og fik efterhånden en lille fordel. Min modstander havde mulighed for at tage remis ved trækgentagelse, men han ville vinde trods lidt dårligere stilling. Lige før tidskontrollen opstillede han en fælde for mig, men det viste sig, at han selv blev et offer for fælden og jeg vandt et tårn og dermed partiet. I sidste runde mødte jeg med hvid en tyrk med 2130 – her var jeg åbenbart blevet for træt og smed helt unødvendigt først en bonde og dernæst en officer, så det var bare slut. For første gang fik jeg med 4 point positiv score i Bad Zwischenhan og med en seedning som nr. 119, kan jeg være mere end tilfreds med en samlet placering som nr. 56.

Bjarke var som nr. 70 i den øverste halvdel og fik derfor en blød start med en 1770 spillere og efter en pligtsejr fik han GM Lev Gutman i anden runde. Trods fordel undervejs måtte Bjarke dog se sig besejret af den meget rutinerede stormester. Starten på en open har mange gange stor betydning for modstanden i resten af turneringen, og da Bjarke i tredje runde kun fik remis med sort mod en 1900-spiller, så fik han et par spillere med omkring 1900 – 2000. Heldigvis havde han gang i sit angrebsspil, og gjorde kort proces med dem, og i næstsidste runde fik han sit bedste resultat nogensinde med sejr over en spiller med 2226 inden han måtte ned mod en anden spiller med næsten 2200. Alt i alt blev det til 4½ point i de 7 runder og med et ratingsnit 2050 på modstanderne, så giver det en præstationsrating omkring 2160 og en slutplacering som nr. 40.

Freja har i løbet af efteråret tabt en del rating og hendes fine resultat fra den traditionsrige turnering i Hastings var endnu ikke blevet ELO-ratet, så hun var med 1975 seedet lidt over mig som nr. 107. I første runde hun derfor en spiller på godt 2300 – og hun blev ret hurtigt kørt over. Det viste sig heldigvis at være hendes eneste nederlag i en ret fantastik turnering. I anden runde blev en 1800 spiller effektivt nedkæmpet, hvorefter det i resten af turneringen stod på spillere med over 2100. Næste runde gav med sort en spiller med 2137, der undervejs fik et kraftigt angreb, der burde have ført til sejr, men han fik ikke fundet den rigtige fortsættelse og pludseligt var han tvunget til at gå ud i et slutspil med dronning mod tårn og to lette, som Freja vandt uden de store problemer. Derefter fulgte en remis, der var lidt i overkanten, men mod stærk modstand var der ingen grund til at tage chancer. Femte runde gav desværre et dansker-opgør, da Freja med sort skulle møde talentfulde Filip Boe Olsen med 2150. Det blev en nimzoinder, hvor Filip forsøgte at få en forberedelse ind, men Freja valgte en principiel fortsættelse og opnåede fordel, som dog efterhånden forsvandt næsten. Partiet bølgede frem og tilbagemed en fordel til Freja det meste af tiden, men Filip forsvarede sig godt og fik udlignet i et slutspil, hvor Freja havde tårn mod løber og tre bønder. I Frejas tidnød fik han spillet for hurtigt og fik skakket dækningen af løberen væk og dermed et helt point til Freja. I de to sidste runder mødte Freja 2200 spillere og opnåede også mod dem små fordele, der dog ikke blev omsat til mere end remis. De 4½ point gav en imponerende 35. plads og en ikke mindre imponerende præstationsrating på 2240.

4. RUNDE I HOLDTURNERINGEN : RIMELIG GODT MEN IKKE PRANGENDE

4-runde-i-holdturneringen-rimelig-godt-men-ikke-prangende.Alle 3 VRS-hold var taget væk fra ”Sognegårdens trygge rammer”, da 4. runde I holdturneringen blev spillet i denne uge!

Førsteholdet i M-rækken var i Randers for at spille mod Rokaden og fik en sejr på 5,5-2,5 med hjem – et resultat tæt på den forventede score, og det var især på de nederste brætter, at VRS-pointsene blev hentet hjem. Dermed ligger vi på en 3. plads, 4½ points efter det førende hold Aarhus/ Skolerne og ½ point efter Syddjurs, og da begge disse hold er blandt modstanderne i de sidste runder, kan vi stadig selv afgøre, om det skal blive til den ønskede førsteplads. Mesterrækken

Andetholdet tog til Hornslet for at spille mod Syddjurs og også her blev resultatet en 5,5-2,5 sejr, med mest “tyngde” på de nederste brætter – nogenlunde som forventet efter ratingtallene. Det var nok til at sikre os en aktuel førsteplads i den jævnbyrdige A-række, ét point efter AROS – men med kun 3 points ned til rækkens nr. 6. Så alt kan ske (næsten!)
A-rækken

D-rækkeholdet var i Skanderborg og kunne ikke helt holde stilen fra de første runder, da det kun blev til et 2-2-resultat, efter nederlag på 3. og 4. bræt. Vi bør dog stadig kunne vinde rækken, – men ”samler nu kræfter” ved at sidde over i 5. runde før de afgørende opgør mod konkurrenterne Viby og Hørning. D-række2

Konklusionen er vel alt i alt, at det går temmelig godt for alle 3 hold – men at der stadig er plads til forbedring, og at dette især er nødvendigt for førsteholdet, hvis 2016/17 skal blive den sæson, hvor VRS får opfyldt et mangeårigt ønske om come-back til divisionsturneringen.

Som bekendt kan alle resultaterne ses på http://6-hk.dk/holdturnering

Holdkampstatus ved juletid

HOLDKAMPSTATUS VED JULETID

VRS` 3 hold er alt i alt kommet godt igennem de første 3 runder i holdturneringen.

Førsteholdet i M-rækken snublede desværre mod Silkeborg. Trods afbud fra Freja og Jesper K. var holdet svag ratingfavorit men måtte indkassere et nederlag på 3,5-4,5 og ligger dermed på en 3. plads med 14 brætpoints (af 24 mulige). En oprykning er vel inden for rækkevidde, men det vil jo nok kræve en højere gennemsnitsscore i de sidste runder.

Andetholdet i A-rækken fik hevet en smal 4,5-3,5 sejr hjem imod Skanderborg og har dermed stadig maximum-matchpoints. Men rækken er uhyre jævnbyrdig med 3 hold på en delt 1. plads med 14 brætpoints, så der er lagt op til nogle tætte opgør i det nye år.

Tredieholdet i D-rækken fejer stort set al modstand til side, brillerede i mandags med endnu en 4-0-sejr og har dermed scoret 11 points af 12 mulige. Det kan da vist ikke gå helt galt!
De samlede stillinger og individuelle resultater kan som bekendt ses på www.6-hk.dk.

Der er som bekendt julefrokost, julelyn og julebanko i Sognegården på mandag den 19/12, og vi starter så 2017 med en hygge-/social-aften (og eventuelt et par udsatte partier) mandag den 2/1.

Odensemesterskabet 2016

Det er efterhånden blevet en tradition, at familien Vangsgård tager til Odense for at spille denne weekendturnering. Odensemesterskabet er efterhånden blevet en af landets helt store turneringer, hvilket ikke er uden grund. De fem runder afvikles under gode forhold og alting klapper, så det er ikke noget under at mange vælger at komme tilbage for at spille.

I år deltog 103 spillere i turneringen, hvilket betyder, at alle kommer til at spille i meget lige grupper, så den forventede score vil for næsten alle komme til at ligge meget tæt på 2,5. En af ulemperne for os er, at vi har stort set det samme i rating for øjeblikket, så vi endte med alle tre at være i samme gruppe (Mester 5).

Min egen turnering blev ikke fremragende – med 1½ point måtte jeg aflevere en del rating, men resultaterne siger ikke nødvendigvis den fulde sandhed om en turnering. Jeg havde i hvert fald flere stillinger undervejs med klar fordel, men mange af dem blev sat over styr i tidnøden. Mange tror, at vore interne remiser er et resultat af aftaler, men oftest bliver partierne spillet helt ud. I første runde mod Bjarke lykkedes det mig kun med det alleryderste af neglene at holde et dårligt (tabt) tårnslutspil remis efter at være blevet totalt nedspillet undervejs. Mod Freja havde jeg med hvid i en Caro-Kann regnet mig frem til, at jeg ville vinde en bonde, men i sidste øjeblik opdagede jeg, at sort kunne få farligt modspil, så jeg måtte afvikle til et totalt dødt slutspil.

Freja spillede en fin turnering og sluttede med 3 point og kunne derfor lægge nogle ratingpoint ind på kontoen. Med lidt held kunne hun have fået en højere score, men de 3 point gav dog en delt 2. plads.

Bjarke spillede sin bedste turnering længe og vandt med fire point turneringen suverænt. Undervejs fik han spillede nogle meget fine angrebspartier og Freja kunne heller ikke fortsætte sin række af sejre mod Bjarke og hun måtte ned efter en grov fejl. Med tre sejre og to remiser – den sidste var en fredelig remis, der sikrede turneringssejren – blev ratingtallet justeret op til 1999.

Bjarke har nedenfor kommenteret en af partierne fra Odense.

vrsk.dk