Den tilbagevendende pokalturnering for 6. hovedkreds løber af stabelen 1-2 april. Der er tale om en hurtigskakturnering, hvor man stiller med 4 spillere på hvert hold. For at stille et hold til bredderækken, som spilles 1. april i Randers, så skal holdet have et rating gennemsnit på højst 1800.
Kategoriarkiv: Klubben
Mandag den 11/3 i Sognegården
I næste uge spiller alle vores 4 hold sidste runde af holdturneringen på udebane : 1. holdet mandag og de øvrige hold tirsdag. Alle hold har noget at spille om i toppen af deres rækker! For A-rækkeholdet er matchen især blevet interessant, fordi det er blevet kendt, at der rykker 2 hold op i Mesterrækken! I Sognegården er der åbent for hyggeskak m.v. mandag aften, og det er jo så også en mulighed for at få pudset formen af inden tirsdagens holdkampe.
Skakbøger
Som før nævnt på hjemmesiden, og igen til hyggeaften i aften, så har klubben modtaget nogle bøger. Vi lovede at lægge listen ud her på hjemmesiden, så her kommer den.
Lørdagsarrangement?
For lige som at prøve at træde ud af de vante rammer, så har bestyrelsen puslet lidt med en ide om, at arrangere et par lørdagsarrangementer for klubbens medlemmer. Det første af slagsen er tænkt til at løbe af stabelen den 30/3, og tanken var, at man kunne tilbringe en lørdag sammen, hvor der blev analyseret partier, gennemgået åbningsteori og evt. lært nogle basale slutspil.
Hvis det er noget man tænker, at det kunne man godt se sig selv deltage i, så giv lige et pip tilbage til bestyrelsen, sådan at vi kan danne os et overblik over, om det er en god ide med sådan et arrangement.
NYT FRA BESTYRELSEN
VRS-bestyrelsen holdt møde i aftes, og her kan lige nævnes et par hovedpunkter :
Vi vedtog – som noget nyt – at spille den kommende forårsturnering i én stor gruppe efter Schweizer-systemet – så alle kan komme til at møde alle. Vi kan eventuelt fortælle lidt mere om turneringsformen på mandag. Indbydelsen ligger klar til tilmelding nu, både i DSU-systemet og på vores egen hjemmeside.
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25661
Kalenderen for resten af foråret blev gjort klar – nogenlunde efter den sædvanlige model med et par hyggeaftener, hvor der også kan spilles udsatte partier, og så med en hurtigskakturnering i juni måned.
På mandag den 4/3 afholder vi en hyggeaften, som bliver en kombination af partigennemgang og lynskak. Alle opfordres til at medbringe gode partier, gerne fra holdturneringen, til gennemgang i “plenum”. Og så fra kl. ca. 20.30 laver vi en lynskakturnering med tidshandicap i forhold til ratingtal.

